This web page requires JavaScript to be enabled.

JavaScript is an object-oriented computer programming language commonly used to create interactive effects within web browsers.

How to enable JavaScript?

Danmarks største webhoteludbyder skifter navn

Pressemeddelelse -

Danmarks største webhoteludbyder skifter navn

Den populære hostingudbyder UnoEuro tager konsekvensen af, at de trods en stor kundebase har et navn, som de færreste kan huske, udtale eller stave til.

I løbet af de sidste 15 år er UnoEuro vokset til at være en af Danmarks største domæne- og webhotelsudbydere.

Men trods en kundebase på mere end 150.000 er det de færreste, som kan huske, stave og udtale brandets navn ”UnoEuro”.

Det har hostingvirksomheden nu taget konsekvensen af, og pr. marts 2020 hedder de i stedet ​Simply.com.

På tide at gøre det rigtige for brandet

Navneskiftet fra UnoEuro til Simply.com har været undervejs i et stykke tid, og ifølge Tom Sommer, CTO i Simply.com, er det tiltrængt med et friskt pust til virksomhedens navn.

”Igennem 15 år har vi arbejdet benhårdt for at gøre det rigtige for vores kunder, for vores produkt og for vores platform. Nu er det på tide at gøre det rigtige for vores brand – nemlig at skifte navn,” udtaler Tom Sommer, der var med til at grundlægge virksomheden.

UnoEuro blev lanceret tilbage i 2004 og er i dag en del af den europæiske IT-virksomhed team.blue, dog fortsat med base i Skanderborg og København.

Nyt navn skyldes ikke opkøb

Selvom opkøb og fusioneringer har fyldt meget i hostingbranchen de seneste år, er det ikke det, der ligger til grund for navneskiftet.

”UnoEuro er hverken blevet købt eller solgt,” understreger Tom Sommer og fortsætter: ”Bortset fra navnet, logoet og hjemmesideadressen er alt ved det gamle.”

Hverken medarbejderne eller de mere end 150.000 kunder, som Simply.com har i dag, bliver derfor berørt af navneskiftet.

Værdifuldt domæne, der er nemt at huske

Det er ikke et hvilket som helst navn, UnoEuro er skiftet til. Domænet ”Simply.com”, som er erhvervet via et søsterselskab i team.blue, har nemlig en markedsværdi svarende til et 6-cifret beløb.

”Da vi fandt ud af, at vores kollegaer i team.blue havde det her domæne, lå navneskiftet lige til højrebenet. Simply-navnet passer godt til vores filosofi om at tilbyde velfungerende og moderne hosting, der er let tilgængeligt og ikke koster en formue”, siger Tom Sommer.

Han håber, at alle vil tage godt imod det nye navn, som forhåbentlig også er nemmere at huske.

Om Simply.com

Simply.com er Danmarks største domæne- og webhotelsudbyder med mere end 150.000 kunder. Virksomheden blev grundlagt i 2004 under navnet ”UnoEuro” ud fra filosofien om, at velfungerende hosting hverken behøver at være dyrt eller kompliceret. Simply.com er i dag en del af den europæiske tech-gigant team.blue og har kontorer i Skanderborg og København.

Emner

Tags

Regioner


team.blue er en europæisk tech-gigant, som beskæftiger sig med hostingløsninger, f.eks. domæner, webshops, webhoteller, servere og meget mere. Virksomheden team.blue Denmark (tidl. Zitcom) står bag brands som UnoEuro, DanDomain, Curanet, ScanNet og SmartWeb.

Samlet set betjener team.blue 2 millioner kunder og beskæftiger 1.000 medarbejdere (heriblandt 190 medarbejdere i Danmark). 

Pressekontakt