Skip to main content

4 trænings-apps til nytårsforsættet

Blogindlæg   •   Jan 08, 2016 14:37 CET

90 Days Workout Tracker Body Builder (90 BWT BB)

90 BWT BB er din app til vægtløftning. Programmet i app'en spænder over 90 dage og kan hjælpe med at registrere og måle din udvikling i øvelserne. Du kan endda angive, hvad dit personlige mål er i forhold til at tone din krop eller opbygge muskelmasse. Når du har indtastet dit mål, er du i gang. For at højne motivationen er det muligt undervejs at  tage billeder af din krop forfra, bagfra og fra siden og gemme dem i app’en for visuelt at kunne følge transformationen over de næste 90 dage.

Fås til iOS her

Endomondo

Med den stadigt populære app Endomondo kan du nemt måle dine resultater og bevare motivationen, uanset om du løber, cykler, ror i kajak eller dyrker en anden form for motion. Mål dine ruter med GPS, hold styr på din kalorieforbrænding og del dine succesoplevelser med dine venner og hep på hinanden.

Fås til iOS her og til Android her

Læs også: 6 tips til maratonløberen

7 Minutes

7 minutters fysisk intervaltræning om dagen kan gøre underværker. Med ”7 Minutes Workout” har du en personlig træner lige ved hånden, som ud fra 12 øvelser og med 30 sekunders interval fortæller dig, hvornår du skal starte og hvile. Du kan justere intervallerne efter dit træningsbehov, og hvis der er brug at holde dig selv i ørerne, kan du også aktivere en reminder på din telefon.

Fås til iOS her og til Android her

My FitnessPal

Hvis man vil tabe sig, skal man forbrænde mere, end man indtager. Udover at skrue på træningsknappen, er der selvfølgelig også mulighed for at skrue på kosten. Kalorietælleren "My FitnessPal" er en god måde at få sat kosten i systen. Du kan nemt og hurtigt indtaste fødevarer og motion for at opnå dine mål for vægt og træning. App’en har en omfattende fødevaredatabase, der opdateres dagligt. Én funktion, som vi er særligt begejstret for, er dens evne til automatisk at huske de fødevarer, som vi oftest indtaster samt muligheden for at gemme og genbruge hele måltider.

Fås til iOS her og til Android her

God fornøjelse med træningen!