Skip to main content

Apps med et feminint touch

Blogindlæg   •   Okt 10, 2012 11:35 CEST

Få et mere feminint touch på din smartphone eller tablet. I dette indlæg giver vi dig fire gode inputs til at gøre dine gadgets mere kvindelige. Men mandlige læsere er naturligvis mere end velkomne til at læse videre og få gode ideer.

Hvorfor ikke udnytte at smartphonen eller tabletten er fastgroet til håndfladen og gøre den til en piges bedste ven? Med forskellige applikationer kan du blandt andet holde styr på dit tøj, den nyeste viden, planlægning eller din menstrationscyklus.

Closet – Få styr på alle dine outfits
Spar tid og penge med denne smarte applikation. Sid i toget og planlæg, hvad du skal have på til festen i aften, eller genopdag dine glemte gamle kjoler i en ny smart kombination. Closet-app giver dig mulighed for at mixe og matche det hele og holde styr på alt fra tøj, tasker og sko til hatte og halskæder.

Systemet i denne app er ganske simpelt. Tag billeder af din garderobe, accessories og sko, og sæt dem i system efter kategorier. Herefter kan du frit sammensætte og gemme dine bedste outfits. Har du brug for at huske, at det var den nye røde kjole, der ville passe bedst på næste fredag? Kombiner outfittet med den indbyggede kalender, som gør det nemt og overskueligt have flere looks klar til flere dage. Ganske nemt og hurtigt!

Programmet kan både fås i fuld betalingsversion til 18 kroner, eller i en gratis liteversion til iOS.

Du finder liteversionen af Closet i app store her (gratis)
eller betalingsversionen her (19 kr.)

Wunderlist – bliv god til planlægning
Mistet overblikket? Wunderlist giver dig det igen. Med Wunderlist har du mulighed for at holde styr på dagligdagens små opgaver, indkøb, ønsker, arbejdet eller samle dine huskesedler.

Få adgang til dine lister på både tablet, smartphone eller computer. Bliv mindet om at købe mælk, ringe til tante Oda eller den opgave, du skulle skrive – naturligvis i prioriteret rækkefølge. Få overblikket over, hvornår og hvad du skal med pushmeddelelser eller email. Del dine lister via email eller telefonbog, og hold styr på fællesindkøb med kæresten, gaverne til mor og alle de tusind andre ting, man lige skal huske.

Se hvordan appen fungerer her

Du finder Wunderlist i app store her (gratis)
Eller på Google Play (android) her (gratis)
Eller Windows Phone her (gratis)

TED – Ideer du ikke vil gå glip af
Er kvinder mere intelligente end mænd? Hvordan spotter du en psykopat? Hvorfor er mennesket et flokdyr? Hvorfor er snot grønt? TED-talk giver dig svar og underholdning.

TED er en genial app, som giver dig mulighed for altid at være opdateret på nye sjove videoindlæg fra hele verden. Ideen er at sprede sjove tanker og ideer om alt mellem himmel og jord med de såkaldte TED-talks, som ofte ikke er længere end 5-7 minutter.

Bliv opdateret med den nyeste viden inden for design, samfund, teknologi, tendenser, kærlighed, astrologi og politk. Med over 25.000 små videoklip er TED fed underholdning, som giver anledning til smil på læben, sjov viden og nye samtaleemner. Betalingsversionen koster 7 kroner, men du behøver ikke kaste en krone efter det, hvis du kan nøjes med lightversionen.

Du finder TED i app store her (gratis)
Eller på Google Play her (gratis)

Monthly Cycles – Følg med i din cyklus
Denne app giver alle piger mulighed for at følge med i deres cyklus, lige fra ægløsning, PMS eller menstrurationens længde. Denne smarte app er et simpelt og godt redskab til holde styr på uventede overraskelse eller bare følge med i, hvordan står til med kroppen.

Du finder liteversionen af Monthly Cycles i app store her (gratis)
eller betalingsversionen her (12 kr.)