Skip to main content

Disse film skal du se på Telia TV i julen

Blogindlæg   •   Dec 18, 2015 10:00 CET

Selvom den hvide jul lader vente på sig, er det stadig tydeligt at mærke, hvordan julestemningen har taget over. Her i december er der mange traditioner, som skaber hyggelige rammer i julen, og noget af det, som hører sig til, er gode julefilm. Her er fem bud på film, du bør (gen)se:

Alene hjemme
1990, Macaulay Culkin, Joe Presci, Daniel Stern

"Alene Hjemme" er nok ikke gået manges øjne forbi, men den er lige god hvert år. Som en af de største juleklassikere er den næsten på højde med Disneys juleshow. I filmen bliver den 8-årige Kevin efterladt alene i familiens store hus ved et uheld, da familien i al hast stresser ud af døren for at fejre jul i Frankrig.

Se traileren her:

Fars fede juleferie
1989, Chevy Chase, Juliette Lewis, Beverly D'Angelo

Familien Griswold er en fast del af julen for mange, og hvem kan ikke tåle et gensyn med den uheldige Clark, mens han ihærdigt forsøger at give hans familie en god jul.

Se traileren her:

Polarekspressen (animation)
2004, Tom Hanks, Chris Coppola, Michael Jeter

Polarekspressen fortæller historien om en lille dreng, som begiver sig ud på en rejse juleaften på et magisk tog, med kurs mod nordpolen og Julemanden.

Se traileren her:

Love actually
2003, Hugh Grant, Colin Firth, Keira Knightley

Love Actually følger otte vidt forskellige par på kryds og tværs, som hver især har deres udfordringer at se til en måned op til jul. Julen er hjerternes tid, og med kærlighed som det centrale tema får du romantik for alle pengene i denne hyggelige julefilm. 

Se traileren her:

The Holiday
2006, Cameron Diaz, Jude Law, Kate Winslet, Jack Black

The Holiday er også en romantisk julefilm. Her bytter to kvinder hjem i julen, hvor de hver især forelsker sig i to lokale mænd fra hhv. England og USA.

Se traileren her: