Skip to main content

Disse spændende serier fra HBO skal du se i vinterferien

Blogindlæg   •   Feb 15, 2016 16:18 CET

Vinterferien er over os, og det betyder, at mange drager på skiferie. Men er du ikke typen, der står på ski, så er der stadig masser af hyggelige ting at foretage sig herhjemme. Måske kalder et serie-maraton og den varme dyne i vinterkulden? Vi har i hvert fald samlet tre serier fra HBO, du kan kaste dig over i vinterferien.


The Shannara Chronicles
De seks første afsnit er tilgængelige på HBO (Nyt afsnit hver onsdag).

The Shannara Chronicles


Den nye fantasy-serie The Shannara Chronicles havde premiere for et par uger siden og er tilgængelig med de seks første afsnit på HBO. Serien har fået 8 ud af 10 stjerner på IMDb, så hvis du er betaget af eventyr, krig og ondskab med elver, trolde og magi, så er denne serie lige noget for dig.

Mørket og onde kræfter slippes løs ved historiens begyndelse, og man mener, det har været indespærret i årevis. Tusinde af år efter civilisationens undergang, er Jorden inddelt i De fire lande (Four Lands), hvor indbyggerne blandt andet er elverfolk, dværge, trolde, gnomer og mennesker. Omdrejningspunktet er Shannara-familien, hvis efterkommere udøver ældgammel magi samtidig med, at deres oplevelser løbende ændrer verden.

Den unge elverprinsesse Amberle og den sidste efterkommer af Shanna-familien. Wil finder ud af, at de har magten til at forhindre det onde og danner derfor en alliance med det omstrejfende menneske Eretria.

Det bliver en rejse ind i sindet, hvor den indre styrke skal findes for at redde verden. Men missionen, de giver sig ud på, er tilsyneladende umulig.

Billions
Pilot og fire første afsnit er tilgængelige.
(Nyt afsnit hver mandag).

Billions

Der er fare ved at skildre rigdommen og ved at jage den amerikanske drøm i det 21. århundrede. Billions udspiller sig i New York Citys politiske og finansielle verden og er en kamp mellem to magtfulde New Yorkere. Den dynamiske, adelige og politisk magtfulde Statsadvokat Chuck Rhodes går i serien efter den kloge, beregnende arbejdermilliardær, hedgefondkongen Bobby ”Axe” Axelrod

Serien blander ultrarigdom, magt og korruption i et dristigt samtidsdrama og har store navne på rollelisten som Paul Giamatti og Damian Lewis. Så der er rig mulighed for at forelske sig i seriens fire første afsnit.

Den nye serie har fået 8,4 ud af 10 stjerner på IMDb og er noget, du bør kaste dig over, hvis du er til en historie om en risikabel katten-efter-musen-leg.

Difficult People
Sæson 1 er tilgængelig.

Difficult People

Er du vild med at få lattermusklerne i gang, så er den amerikanske komedie Difficult People nok mere din stil. I serien følger vi de to komikere Billy Eicher og Julie Klausner, der begge bor i New York. De hader begge hele verden med undtagelse af hinanden. Hverken deres karrierer eller privatliv lever op til deres forventninger, og det lader de to håbefulde komikere gå ud over alle andre. De havner ofte begge i pinlige situationer, da deres opførsel er uhøjtidelig og herligt ondskabsfulde.

Så grib computeren og se den sjove serie, der på IMDb har fået 6,4 ud af 10 stjerner. Der er helt klart lagt op til en vinterferie med masser af grin, hvis du går i gang med denne serie.


Se alle disse spændende serier og mange andre anmelderroste serier på enten din computer, smartphone, TV eller tablet.


God fornøjelse!