Skip to main content

Går din skærm i sort?

Blogindlæg   •   Feb 03, 2016 16:24 CET

Hvis du lige nu ser advarsler på skærmen om, at du ser den pågældende kanal analogt, så vil du inden længe have sort skærm på den pågældende kanal. Det har du dog flere muligheder for at undgå. Læs her, hvordan du gør.

Grunden til, at nogle kanaler går i sort her i begyndelsen af 2016, er, at det analoge tv-signal slukkes. Dermed kan man risikere at miste mange af de kanaler, man nyder til hverdag, hvis man ikke reagerer. Overordnet kan man gøre tre ting:

Nyt tv med digital tv-modtager
Kanalerne går i sort, fordi dit tv i sig selv ikke kan modtage det digitale tv-signal. Derfor kan du komme rundt om problemet ved at købe et nyt tv med en digital tv-modtager bygget ind i selve apparatet. Fordelen ved denne løsning er, at du ikke behøver foretage dig yderligere i forhold til hverken abonnement eller andet. Du sætter blot tv’et til, og alle kanalerne vil igen være tilgængelige. Omvendt kan det være en bekostelig affære at købe nyt tv – specielt, hvis det gamle tv fungerer fint (med undtagelse af manglende digital tv-modtager selvfølgelig).

Den digitale boks
En anden mulighed er at anskaffe en lille tv-boks, som kan oversætte det analoge signal til noget, som dit gamle tv forstår. Tv-boksen åbner som regel op for en del nye features og services, som kan være virkelig nyttige. Med Telia TV med boks har man fx mulighed for at starte programmer forfra, hvis man ikke fanger begyndelsen, eller man kan udnytte det store tv-arkiv og vælge lige den udsendelse, man har lyst til at se. Sidst men ikke mindst har man mulighed for at se tv direkte på mobilen. Dermed kan man altså får relativt få penge få endnu mere ud af sit tv, og du kan designe udvalget af kanaler lige efter dit eget behov.

Læs mere om Telia TV med tv-boks her

Cut kablet!
Enden på analog-signalet kan måske også være anledning til at gentænke hele den måde, man bruger sit tv på. For mange er gammeldags tv noget, som hører fortiden til, og flere og flere vælger den traditionelle tv-løsning fra. Derfor er Telia TV-app’en blevet populær blandt kunderne. Med Telia TV uden boks har man direkte adgang til alle kanalerne på både telefon, tablet og sin internetbrowser. Dermed kan man se tv hvor som helst og når som helst, og hvis man vil have den fulde tv-oplevelse – fx når man lejer film i den indbyggede Movie Shop – så kan man blot få billedet op på tv’et via fx Chromecast eller Airplay.

Læs også: Telia introducerer AirPlay til Telia TV

Læs mere om Telia TV på mobil, tablet og laptop her