Skip to main content

Huawei Ascend P2

Blogindlæg   •   Jul 03, 2013 15:21 CEST

På årets Mobile World Congress præsenterede kinesiske Huawei deres Ascend P2. En smartphone som byder på et flot design, og som markedsføres af Huawei som verdens hurtigste 4G telefon. Den er nu at finde på det danske marked, hvor den har fået en særdeles konkurrencestærk pris.

Prisvenlig, flot design og muligheden for lynhurtigt 4G internet er nok de ord, som beskriver Ascend P2 bedst. Selvom prisen på Ascend P2 nærmest er halveret i forhold til andre flagskibsmodeller fra andre producenter, så indeholder Huawei’s nye smartphone lige så mange lækre specs. Og det er ikke blot det indre, som gør, at Ascend P2 fortjener opmærksomhed Designet har også fået en tur igennem nogle kreative hænder.

Skarpt display og lækkert kamera

En fuld HD skærm og et 13 megapixel kamera er altid en god blanding. Især i disse Instagram-dage, hvor et billede siger mere end tusind ord og tusind billeder siger alt. Ascend P2s fuld HD skærm er 4.7 tommer og følger dermed trenden for smartphones. Det er samme skærmstørrelse som LG Optimus G og HTC One.

Emotion UI

Ascend P2 er født med Android 4.1 Jelly Bean, som har fået Huawei’s egen Emotion UI skin lagt indover. ”Hovedfunktionen i Emotion UI er, at det hele er meget simplere. Dvs. den gamle menu, som plejer at være i bunden, er forsvundet. For at gøre det simplere, er det hele samlet på de forskellige startskærme der nu engang er. Alle dine ikoner er nu lige ved hånden og nemme at finde,” fortæller Søren Nielsen til Mobilsiden.dk om Emotion UI.

Se Huawei’s egen reklamevideo for Ascend P2 herunder