Skip to main content

Huawei Ascend P7 – alt det bedste fra Kina

Blogindlæg   •   Maj 13, 2014 10:56 CEST

Huaweis nye flagskib er blevet præsenteret ved et pressearrangement i Paris, og den har naturligt nok fået navnet Ascend P7. Det nye flagskib byder på mange spændende features, og Huawei har da også taget højde for, at selfies og Snapchat er mere populære end nogensinde før. Læs alt om det nye kinesiske flagskib, som mange designmæssigt sammenligner med en iPhone.

Der har længe været kamp om at tilbyde det bedste smartphonekamera, hvor især Nokia er blevet kendt for deres utrolige Lumia 1020, som har hele 41 megapixels. Selvom Huawei Ascend P7 ikke kan hamle op med Lumia 1020s utrolige antal pixels, indeholder den et skarpt 13 megapixel kamera, der har en lang række features som autofokus og støjreduktion. Ascend P7 byder til gengæld på et fantastisk frontkamera, som kan trumfe de fleste konkurrenter med hele 8 megapixels, hvilket gør Ascend P7 til et oplagt valg for selfie- og Snapchat-entusiasterne.

Huawei holder sig heller ikke tilbage, når det kommer til skærmstørrelsen, hvor man på det seneste har set en klar tendens til, at skærmene på vores smartphones bliver større og større. P7’s skærm er vokset til 5 tommer og har fået en 1080p opløsning, der er en klar forbedring i forhold til forgængeren P6, som bød på en 4.7” skærm med 720p. Udover skærmen har batteriet også fået vokseværk, hvilket betyder, at P7 bliver en smule tykkere end den utroligt smalle P6. Det virker dog som om, at Huawei har truffet et fornuftigt valg, da man får 530 mAh mere batteri i P7 og blot skal bære rundt på en 0,32 mm tykkere smartphone.

Processor: 910 Kirin Quad-core 1.8 GHz
RAM: 2 GB
Skærm: 5" display med 1080p
Styresystem: Android 4.4 KitKat med Emotion UI 2.0
Hukommelse: 16 GB intern samt mulighed for MicroSD
Kamera: 13 megapixel + 8 mp frontkamera
Batteri: 2530 mAh
Dimensioner: 68,8 x 139,8 x 6,5 mm
Vægt: 124 g