Skip to main content

Kom på 4G med den nye SGS III 4G

Blogindlæg   •   Okt 25, 2012 11:33 CEST

Hvis du er en af dem, som har gået og ventet på at komme på 4G med din smartphone, så er du nok lige så spændt på SGS III i 4G-versionen, som vi er. I denne uge lanceres den utrolig populære topmodel fra Samsung nemlig med 4G. Men hvor stor forskel er der lige på versionen, som vi kender i dag, og den nye 4G-version? 

Vi har tidligere skrevet om det nye hold af smartphones, som lanceres med 4G i løbet af resten af året samt 2013 – læs indlægget her. Nu er den første her så – Samsung Galaxy SIII 4G.

Ved første øjekast er der ingen forskel på de to versioner – bortset fra, at 4G-versionen nu giver mulighed for at vælge telefonen i sort, hvilket rigtig mange har efterspurgt. Og vi må indrømme, at SGS III faktisk ser rigtig godt ud i sort! Men som bekendt er det jo det indre, der tæller. SGS III 4G kommer til at køre på Android 4.1 og bliver leveret med 2 GB RAM indbygget og har alle de velkendte, fede features, som vi kender fra SGS III. Læs mere om specifikationerne her

SGS har travlt

Ligesom vi selv var, er mange måske en anelse skeptiske over for 4G på smartphones. Er det virkelig så fantastisk? Går det nu også så meget hurtigere i forhold til 3G, som ellers også kører hurtigt? Svaret er ”ja”. Det var virkelig en ”aha”-oplevelse, da vi for første gang surfede rundt med 4G-hastigheder på smartphonen.

For at demonstrere forskellen har vi lavet en lille video, hvor vi blandt andet viser forskellen på hastigheden ved visning af YouTube-videoer, brug af Google Earth og download af apps.

Se videoen her:

Som du kan se i videoen, er det ikke bare småting, der er tale om. 4G-versionen af SGS III giver markant hurtigere og bedre oplevelser i alle facetter af både browsing, streaming, download og upload. Så med de nye tendenser, som Samsung og 4G-netværket viser her, ser fremtidens mobil-browsing rigtig lovende ud, hvis du spørger os.