Skip to main content

LG G Flex – den buede mobil

Blogindlæg   •   Feb 23, 2014 08:34 CET

LG er kommet med det første bud på en smartphone med en unik buet skærm. Navnet er LG G Flex, og det usædvanlige udseende har skabt en masse opmærksomhed. Men LG’s nyeste satsning har meget mere at byde på end blot en fleksibel skærm. På bagsiden af den 6-tommer store skærm finder man et materiale, som ifølge LG kan fjerne små ridser – helt af sig selv. Læs her, hvorfor du bør tjekke den innovative smartphone ud.

Det helt unikke ved LG G Flex er uden tvivl den buede skærm – men hvad kan man egentlig bruge denne feature til? Først og fremmest er det meget praktisk, hvis man foretrækker at have sin smartphone i baglommen. Risikoen for at mobilen går i stykker, hvis man sætter sig på den, er væsentlig mindre på grund af designet. Med den buede formfaktor er LG G Flex næsten skabt til baglommen. Selvfølgelig bør det største salgsargument ved en buet skærm ikke være, at man kan sætte sig på den. Det er det bestemt heller ikke. Den buede skærm gør streaming af film og serier på mobilen til en helt anden oplevelse. Billedet fremstår med mere dybde, og man føler næsten, at man bliver suget ind i billedet. Trenden med buede skærme finder man også hos flere nye fjernsyn, så der kan være noget om snakken.

Ridser på smartphones har affødt et kæmpe marked af mobilcovers, som findes i alverdens størrelser og farver. Men hvad hvis det slet ikke var nødvendigt at bruge et cover for at beskytte sin smartphone? Med G Flex har LG muligvis taget første skridt på vejen til cover-fri smartphones. På bagsiden finder man et beskyttende lag, der kan hele sig selv, hvis den får mindre ridser. Ordet selvhelende er blevet brugt i forbindelse med G Flex, hvilket har ført til massive YouTube-tests af holdbarheden. Resultatet er ofte, at G Flex uden problemer kan klare mindre ridser, men dybere ridser er stadig en udfordring. Dog er det en spændende udvikling, som viser, at LG på rette vej.

Kigger man nærmere på specifikationerne, så minder LG G Flex på mange måder om den anmelderroste LG G2. Det betyder bl.a. et godt 13 megapixel kamera og en lynhurtig Snapdragon 800 processor. Derudover er LG G Flex større end LG G2, som dermed også har inkorporeret et større batteri, som uden større problemer opfylder de flestes batteribehov.

Se LG G Flex i webshoppen her