Skip to main content

Mobilbetaling – få det fulde overblik

Blogindlæg   •   Dec 17, 2013 11:50 CET

Mobiltelefonen er i dag mere end blot en telefon. Det er en computer, hvorfra vi kan klare mange  af hverdagens gøremål, som fx inkluderer betaling af regninger, køb af tog- og busbilletter og besøg på netbank. Men hvordan fungerer det hele, og hvad skal man være opmærksom på? Forbrugerstyrelsen har lavet en forbrugerportal fyldt med gode råd, så du kan komme sikkert i gang.

Der findes et hav af muligheder for at betale med din smartphone, og mulighederne vokser dag for dag. Forbrugerstyrelsen har samlet gode råd og praktisk information om mobile betalingsløsninger på en temaside, som blandt andet indeholder aktuelle emner som ’Børn og køb af apps’ og ’Penge fra mobil til mobil’.

Du kan besøge Forbrugerstyrelsens temaside om mobilbetaling her

forbrug.dk finder du også gode råd om mobilbetaling, som vi har samlet herunder.

  •   Sæt tastaturlås på din telefon
  •   Sæt dig ind i, hvilke regler der gælder for betalingssystemet
  •   Tjek, om du skal betale gebyrer
  •   Hold øje med dine konti og din telefonregning
  •   Gem dine sms-kvitteringer for dine køb
  •   Hav styr på, hvordan du anmelder eventuelt misbrug
  •   Udvælg det eller de betalingsmuligheder, du vil knytte til telefonen
  •   Sæt saldokontrol på dit barns telefon
  •   Vær særlig opmærksom, hvis du vil knytte en betalingsmulighed til dit barns telefon.