Skip to main content

Alt om Samsungs nye Galaxy S7 og S7 edge

Nyhed   •   Feb 22, 2016 16:12 CET

Alle øjne var i går rettet mod Barcelona og Mobile World Congress 2016. Og nu kan alle gætterrier og rygter glemmes. Samsung lancerede nemlig de to nye topmodeller Galaxy S7 og Galaxy S7 edge, som erstatter sidste års Galaxy S6 og S6 edge. Galaxy S7 og S7 edge er bygget på sidste års store succes og kommer nu med finjusteringer samt forbedringer på den i forvejen lynhurtige og kraftige hardware.

Finjusteringer på design

De to nye modeller ligner i høj grad forgængerne, men hvorfor også ændre på noget, der fungerer? Begge smartphones har derfor det nu velkendte Samsung-design med en kraftig ramme af aluminium, afrundede kanter og bløde linjer. Du kan vælge mellem Galaxy S7 med flad skærm eller Galaxy S7 edge med buet skærm, som går ”helt til kanten”.

Samsung Galaxy S7 edge er blevet tyndere langs siderne og har derfor fået bredt den kurvede skærm lidt længere ud langs siden. Samtidig er home-knappen blevet en smule mere rektangulær på begge modeller.

Skærmstørrelsen på Galaxy S7 edge er gået fra 5,1” til 5,5”, mens Galaxy S7 beholder samme skærmstørrelse på 5,1” ligesom S6.

                                              skræm

Der er igen Gorilla Glass 4 på bagsiden, som giver et smukt udseende, ligesom den nu ældre generation. Samsung har desuden oppet sig ved, at begge modeller nu er vand- og støvafvisende. Du behøver derfor ikke længere frygte sne, regn eller spildt kaffe, for det klares uden problemer. De er vandbestandig ned til 1,5 meters dybde i 30 minutter og støvtæt iht. IP68-klassificering.

vandafvisende

Samsung har taget sidste års kritik til sig og ændret på, at kameramodulet ikke længere stikker så meget ud. Der er nemlig blevet skåret flere mm af tykkelsen, så det nu kun stikker 0,46 mm ud.

Begge modeller findes desuden i farverne black og gold.

  kamera

Outstanding kamera

Kameraet i Samsung Galaxy S7og S7 edge giver fantastisk gode billeder selv under dårlige lysforhold. Kameraet er på 12 megapixels og har Aperture F/1.7, hvilket betyder meget for lysindtaget og dermed billedkvaliteten under for eksempel dårligere belysning. 

Kamerasensoren er samtidig i stand til at optage 4K med 30 fps, 1080p med 60 fps og 720 p med 60 fps. Og er du mere til slowmotionoptagelser, kan den også klare det med op til 240 billeder i sekundet.

Derudover er kameraet udstyret med optisk billedstabilisering, og Dual pixel giver lynhurtig autofokusering - perfekt til billeder af bevægelige motiver.

Stor batterikapacitet

Samsung fik sidste år kritik for at have gået på kompromis med batterikapaciteten i Galaxy S6 og S6 edge for at få en tynd mobil. Det betød små batterier på 2.550 og 2.600 mAh. Men det har de i år rettet op på.

Den nye Samsung Galaxy S7 kommer med et batteri på 3.000 mAh, mens S7 edge har et batteri på 3.600 mAh. Der er derfor masser af batteritid, ligesom der er indbygget trådløs opladning. Trådløs oplader kan købes separat.

MicroSD kortplads

De to nye modeller kommer med 32 GB lagerplads. Men hvis 32 GB ikke er nok, har Samsung allerede tænkt videre, da de i år gør comeback med microSD-kortet. Du har nemlig mulighed for at tilkøbe et hukommelseskort på op til 200 GB. Så er du sikker på at have plads til masser af video, musik og billeder.

MicroSD

Nyeste Android-software

Begge smartphones er selvfølgelig udstyret med den nyeste Android 6,0 Marshmellow software. Med den nye software skal apps nu anmode om at få tilladelse til eksempelvis dine billeder.
Til Galaxy S7 edge er der lidt ekstra nyheder. Her er der mulighed for at boltre sig i ”edge screen”- funktioner, hvor du kan have 10 favoritkontakter i højre side og flere apps.


Forudbestil nu og bliv en af de første

Samsung åbnede for forudbestillingerne i går, og hos Telia finder du lige nu lidt af et tilbud: Forudbestiller du din Samsung Galaxy S7 eller S7 edge inden d. 10. marts medfølger en gratis Samsung Gear VR-brille (værdi 1.199,-).

Gear VR

Samsung Gear VR er et virtual reality headset, der giver dine spil, film og videoer en ny dimension. Sæt din Samsung S7 eller nye S7 edge til headsettet, og du er klar til en fed oplevelse. Med indbygget gyroskop og accelerometer er Gear VR i stand til at følge dine bevægelser og dit tempo, som tilsammen giver en virkelighedstro 3D oplevelse. Samtidig får du mulighed for at gå rundt i billedet, da det er i 360 grader. Det er særdeles velegnet til spil og interaktive oplevelser, hvor du får følelsen af, at du befinder dig midt i spillet.

Samsung S7 og S7 edge lander i butikkerne fredag d. 11 marts.

Prisen for Samsung Galaxy S7 er 5.699 kr. og 6.499 kr. for Samsung Galaxy S7 edge.


Du kan bestille dit eget eksemplar lige her.

Specifikationer Samsung Galaxy S7 Samsung Galaxy S7 edge
Dimensioner Bredde: 69,6 mm
Længde: 142,4 mm
Tykkelse: 7,9 mm
Bredde: 72,6 mm
Længde: 150,9 mm
Tykkelse: 7,7 mm
Vægt 152 g 157 g
Skærm Størrelse: 5,1”
Opløsning: 2560 pixels x 1440 pixels Type: QHD sAMOLED
Størrelse: 5,5”
Opløsning: 2560 pixels x 1440 pixels Type: QHD sAMOLED
Kamera Autofokus: Ja
Opløsning: 12 MP (Dual Pixel/OIS/F1.7) Opløsning (frontkamera): 5 MP (F1.7)
Autofokus: Ja
Opløsning: 12 MP (Dual Pixel/OIS/F1.7) Opløsning (frontkamera): 5 MP (F1.7)
Hukommelse 32 GB (+micro SD – op til 200 GB) 32 GB (+micro SD – op til 200 GB)
Andre specifikationer Farver: Black, Gold
Software: Android 6,0 CPU Octa-core 2,3GHz+1,6GHz (4,0 GB RAM)

Batteri: 3000 mAh

Tilslutninger: USB 2,0, NFC, BT 4,2, GPS + Glonass + Beidou

Wi-Fi: (02,11 a/b/g/n/ac (2,4+5 GHz)

Andet: IP68 / glas og metal design

Farver: Black, Gold
Software: Android 6,0 CPU Octa-core 2,3GHz+1,6GHz (4,0 GB RAM)

Batteri: 3600 mAh

Tilslutninger: USB 2,0, NFC, BT 4,2, GPS + Glonass + Beidou

Wi-Fi: (02,11 a/b/g/n/ac (2,4+5 GHz)

Andet: IP68 / glas og metal design