Skip to main content

Bedre mobildækning og strøm til mobilen på Smukfest

Pressemeddelelse   •   Aug 02, 2017 10:00 CEST

Lad op til smukke oplevelser med bedre mobildækning, strøm til mobilen og afslappet lounge-stemning.

Lad op til smukke oplevelser med bedre mobildækning, strøm til mobilen og afslappet lounge-stemning. På en festival anno 2017 er der flere mobiltelefoner end festivalgæster - og mobiler kræver opladning. Derfor er Telia klar med Danmarks første mobilhotel, der forkæler både festivalgæster og deres mobiler. 

Oplad sjæl & smartphone
Som noget helt nyt åbner Telia Mobil Hotel på årets Smukfest. En helt nyt koncept, hvor festivalgæster frit kan vælge, hvordan de vil have opladet deres mobil. 

1) Klassisk ladestation
Som det kendes fra andre festivaler kan man få opladet sin mobil på Telia Mobil Hotel, mens man venter i loungen.

2) Mobilen på hotel
Festivalgæster kan også indlevere deres mobil til hotellets concierge, der vil passe godt på den og lade den op, mens gæsten kan nyde en koncert, snuppe en øl, tage sig en lur eller bare nyde at være off-line.

3) Ombytning af power-bank
Endelig kan man som festivalgæst købe sig en power-bank, så man kan tage opladeren med sig rundt på festivalen. Når power-banken er tom, kan den frit ombyttes til en fuldt opladet på Telia Mobil Hotel.

Bedre dækning
Mere traditionelt ruller Telia selvfølgelig også ekstra mobildækning ud til festivalen i Skanderborg. Telia har et helt sæt af mobilt festival udstyr herunder også ekstra mobilmaster, der bliver flyttet rundt i landet til festivaler, folkemøder, spejderlejre og lignende, hvor mange mennesker er samlet på meget lidt plads. Arrangementer hvor den almindelige hverdagsdækning ikke alene kan opfylde behovet for mobildækning og derfor bliver suppleret med ekstra mobildækning, mens arrangementet står på.

Vi er Telia Company, den nye generation af teleselskab. Vores 26.000 talentfulde kollegaer servicerer hver dag millioner af kunder i en af verdens mest teknologimodne regioner. Med en stærk tele-infrastruktur er vi samlingspunkt for det digitale økosystem, som hver dag gør det muligt for private, virksomheder og samfund at følge lige præcis det, som giver allermest mening for netop dem – på deres egne betingelser. Med hovedkvarter i den nordiske region – epicenter for innovation og teknologi - er vi klar til at forandre branchen og bringe hele verden endnu tættere på vores kunder.