Skip to main content

Ny analyse: Danskerne vil have mere tv-frihed

Pressemeddelelse   •   Jan 05, 2017 09:30 CET

Valgfrihed og pris er de vigtigste parametre, når danske tv-seere skal vælge tv-udbyder.

Rygterne om flow-tv’s død er stærkt overdrevne. Danskerne abonnerer stadig i stor stil på tv-pakker, men streaming-tjenesternes fleksibilitet i forhold til udbud og valg af platform har påvirket danskernes krav til de klassiske tv-pakker. Kodeordet er frihed – det viser en ny analyse Telia har fået lavet.

Pris og valgfrihed er de to vigtigste parametre, når danske tv-seere skal vælge tv-udbyder. Hele 77 pct. af de adspurgte har i en ny undersøgelse fremhævet prisen som vigtigste faktor. Derudover er også valgfrihed og kanaludvalg vigtigt, når danskerne prøver at få overblik over et – i manges øjne – uoverskueligt tv-marked. Næsten halvdelen af alle besvarelser lægger vægt på valgfrihed og fleksible tv-pakker

”Danske tv-seere stiller med rette store krav til deres tv-udbyder, og det skal vi tage seriøst. Det duer ikke, at vi som tv-udbyder bare presser et utal af tv-kanaler ned i halsen på folk. Vi kan se på efterspørgslen, at seerne gerne vil flow-tv, men det skal være på seerens egne præmisser,” siger privatkundedirektør i Telia, Christoph Nørgaard, der bl.a. er ansvarlig for Telia TV.

57 pct. vil købe kanaler enkeltvis
Ser man på danskernes ønsker til tv-udbuddets sammensætning, afslører undersøgelsen, at danskerne er delt i tre næsten lige store lejre. 24 pct. ønsker de klassiske tv-pakker, som også kendes fra de store tv-udbydere med mange kanaler og næsten ingen valgfrihed. 28 pct. foretrækker helt frit valg, hvor hver kanal kan købes enkeltvis, men uden pakkernes mængderabat. Lidt flere – i alt 29 pct. foretrækker et miks af mindre tv-pakker sammen med muligheden for at købe kanaler enkeltvis.

”I Telia har vi valgt at udfordre den velkendte foie gras-model for tv-pakker. Med udgangspunkt i en grundpakke giver vi tv-seerne fuld valgfrihed; du vælger selv, om du vil købe flere kanaler enkeltvis eller i større eller mindre pakker. Selvom grundpakken indeholder de mest almindelige og efterspurgte kanaler, så er den alligevel Danmarks pt. billigste tv-produkt,” fortæller Christoph Nørgaard om Telias nye tv-koncept.

Ud over ønskerne til tv-pakkernes pris og sammensætning har hver femte dansker svaret, at de synes, det er ”svært” eller ”meget svært” at skifte tv-udbyder i dag, mens knap en fjerdedel har svaret, at nem installation er vigtigt for valget af tv-udbyder.

Læs også: Telia TV nu også på Apple TV


Undersøgelsen er udført af YouGov på vegne af Telia.

Vi er Telia Company, den nye generation af teleselskab. Vores 26.000 talentfulde kollegaer servicerer hver dag millioner af kunder i en af verdens mest teknologimodne regioner. Med en stærk tele-infrastruktur er vi samlingspunkt for det digitale økosystem, som hver dag gør det muligt for private, virksomheder og samfund at følge lige præcis det, som giver allermest mening for netop dem – på deres egne betingelser. Med hovedkvarter i den nordiske region – epicenter for innovation og teknologi - er vi klar til at forandre branchen og bringe hele verden endnu tættere på vores kunder.