Skip to main content

Sms-storm over Europas ski-destinationer

Pressemeddelelse   •   Feb 15, 2013 09:10 CET

Når danskerne i denne uge er på skiferie i hele Europa, bruges mobilen intenst til at finde hinanden på pisterne og ved liftkøen. Det viser en aktuel oversigt over antallet af sms’er sendt på de store feriedestinationer i Alperne og Skandinavien.

Handskerne ryger af, mobilen findes frem, og der kæmpes med at ramme tasterne i den frostklare bjergluft. Når danskerne slår sig løs på Europas skisportssteder, er mobiltelefonen det vigtigste hjælpemiddel til at holde styr på familie og venner, som er spredt ud over terrænnet.

I denne vinterferieuge har danske Telia-kunder således dagligt sendt op mod syv gange så mange sms’er på netværket i Østrig i forhold til tallet i almindelige uger.

Det tysktalende alpeland er ikke det eneste sted, hvor danske skiturister i denne uge har fået mobilmasterne til at gløde. I Frankrig og Schweiz har Telia registreret op til en firedobling i antallet af sendte sms’er i forhold til almindelige uger – hvor der jo vel at mærke allerede var godt gang i den på skisportsstederne.

”Den massive stigning i antallet af sms’er ligner det mønster, vi kender fra andre store begivenheder og højtider. De hurtige tekstbeskeder har afløst faste aftaler om mødetid og -steder – også når danskerne er på skiferie. I stedet sender vi løbende tekstopdateringer til hinanden eller måske en mms med et billede af den fantastiske udsigt, vi lige nu står og nyder”, siger privatkundedirektør i Telia Mobility, Christoph Nørgaard.

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande, med virksomheder i Spanien samt i en række lande i Eurasien, inklusiv Rusland og Tyrkiet. Ved udgangen af 2013 havde TeliaSonera en omsætning på 101,7 milliarder svenske kroner, og 189 mio. kunder (72,5 mio. på hjemmemarkederne og 116,5 mio. igennem delvist ejede selskaber). TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services. Telia havde i 2013 en omsætning på 4,6 milliarder danske kroner. Enkelthed og service er vigtigt for at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk