Skip to main content

Top 10: De mest solgte mobiler i september

Pressemeddelelse   •   Okt 03, 2016 14:30 CEST

iPhone 7 er ny nummer 1 på listen over månedens mest solgte mobiler

Apples nye iPhone 7 ryger direkte ind på førstepladsen over de mest populære mobiltelefoner i september. Det viser en opgørelse, som Telia har lavet over månedens mest solgte mobiltelefoner. Huaweis Y630 (Y3) hopper en plads op og er dermed ny på andenpladsen.

Dermed når den populære iPhone 6S lige nøjagtig ikke at fejre 1-års jubilæum som nummer 1 på listen over landets mest solgte telefoner. Elleve måneder som nummer 1 blev det til, efter den i september 2015 strøg direkte ind på førstepladsen. Nu er iPhone 6S fortrængt til en tredjeplads efter sin egen efterfølger, iPhone 7 og den ligeledes meget populære Y360 (Y3) fra Huawei.

Udover ny nummer 1 er eneste nye indslag på listen iPhone 7’s egen storebror iPhone 7 Plus. Den ryger direkte ind på en syvendeplads. I bytte for de to nye på listen er to andre Apple-telefoner røget ud af listen. Det gælder iPhone 5S og iPhone 6.

Kun tre producenter er repræsenteret på Top 10-listen over de mest solgte mobiler i september. Apple topper listen med i alt fem modeller, Huawei er nummer to med tre modeller, mens Samsung har to modeller med på listen.

i er Telia Company, den nye generation af teleselskab. Vores 26.000 talentfulde kollegaer servicerer hver dag millioner af kunder i en af verdens mest teknologimodne regioner. Med en stærk tele-infrastruktur er vi samlingspunkt for det digitale økosystem, som hver dag gør det muligt for private, virksomheder og samfund at følge lige præcis det, som giver allermest mening for netop dem – på deres egne betingelser. Med hovedkvarter i den nordiske region – epicenter for innovation og teknologi - er vi klar til at forandre branchen og bringe hele verden endnu tættere på vores kunder.