Skip to main content

Hvad er det, der er så spændende ved forankring af klæbestof, slipmodel og dækpapir?

Nyhed   •   Apr 12, 2018 08:00 CEST

Forankring af klæbestof spiller en vigtig rolle i forbindelse med tape. Derudover sikrer dækpapiret og slipmidlet (skillelag) perfekt afvikling.

Ikke kun tapen hæfter. Det går også hårdt for sig med tapen: den såkaldte primer sikrer, at klæbestoffet klæber rigtig godt fast på bagsidematerialet. Og hvis du tror, at den lethed, hvormed tape trækkes af rullen, kun afhænger af dine muskler – så tager du fejl. Skillelaget – også kaldet slipmidlet – på tape hjælper meget i processen.

Hvad er en primer (klæbende primer)?

Tape består af to vigtige komponenter: klæbestoffet, der hæfter i form af et trykfølsomt klæbemiddel på tapen og er klæbrig over det hele. Og bagsiden (papir, folie, lærred, fleece etc.), der holder klæbestoffet. Der findes tape til mange forskellige formål. De adskiller sig mht. hæftningens hastighed, længde og fasthed.

Og det er lige her primeren kommer ind i billedet. Det er et tyndt lag, der påføres nederst på bagsiden og forstærker klæbestoffets klæbeevne. Forankring af klæbestoffet (primeren) anvendes altid, hvis klæbestoffet skal klæbe særligt kraftigt på bagsiden. Dette giver mening, hvis tapen kun sættes på midlertidigt, og der ikke må være limrester tilbage, når den fjernes – f.eks. ved afdækningstape.

Eller hvis tape skal forbinde to ting for altid. Den øgede klæbeevne giver mulighed for at montere spejle med tape, så de klæber fast til væggen. Uden primeren eller sågar en fastgørelseshjælp limer klæbestoffet ikke kraftigt nok til bagsiden af tapen, og får spejlet til at falde ned af væggen.

Struktur på enkeltklæbende og dobbeltklæbende tape

Struktur på enkeltklæbende (venstre) og dobbeltklæbende (højre) tape: 1) Release coat, 2) Bagside, 3) Primer, 4) Klæbemiddel, 5) Aftrækspapir (silikonebelagt), 6) Klæbemiddel (lukket side), 7) Primer, 8) Bagside, 9) Primer, 10) Klæbemiddel (åben side).

Bedre klæbeevne med primer

Primerens faktiske funktion bliver klar, når vi lægger bagsiden under mikroskopet. Bagsiden skal holde det aktuelle klæbestof på tapen. Bagsiden består ofte af f.eks. plast, fordi det er den mest fornuftige løsning til dette anvendelsesområde. Imidlertid er der plast og andre materialer, som klæbestoffet ikke klæber godt på. Polyetylen (PE), polypropylen (PP), teflon, gummi og silikone er nogle af disse. Eksperterne taler om ”meget lav overfladeenergi”. Den virkelig ”spændende” ting ved en primer er: den øger overfladespændingen, hvilket får bagsiden og klæbestoffet til at klæbe kraftigere fast til hinanden.

Den anden specialist i gruppen: slipmiddel/dækpapir (skillelag)

Dobbeltklæbende tape har et aftrækspapir, som skal fjernes for at bruge begge tapens klæbrige sider.

Der er en anden komponent, der gør tape til en specialist i de enkelte situationer. Nogle tapetyper har specielle skillelag, en såkaldt slipmiddel og dækpapir på oversiden, så tapen på rullen ikke klæber fast på laget ovenover. Dækpapiret anvendes hovedsageligt ved dobbeltklæbende tape. Silikonebehandlet papir og folie er hovedtyperne inden for dækpapir. Det optimale papirvalg afhænger af anvendelsen. Hvis der kræves udstansningsevne, foretrækkes polyesterdæklag. Hvis tapen udsættes for fugtighed, anvendes der hovedsageligt poly-belagt papir på grund af dets formbestandighed. Til de fleste anvendelser foretrækkes papirdæklag som dæklag.

Bagsiden på enkeltklæbende tape og dækpapiret for dobbeltklæbende tape behandles med at lag slipmiddel. Slipmidlet sikrer stabil afrulning af tapen under anvendelsen. Dette er meget vigtigt ved automatiske anvendelser, hvor tapen afrulles under høje hastigheder. Et slipmiddel kan have forskellige slip-kræfter i forbindelse med enten let afrulning eller hårdere afrulning, afhængigt af kundens behov.

Dækpapir til dobbeltklæbende tape

Det klæbestofafvisende papir skal bruges til at kunne rullen tapen ud og sætte tapen korrekt på. Materialet kan enten være en plastfolie eller noget specielt papir:

  • Pergamynpapir: Standardløsning
  • PE-beklædt papir: Fugtbestandigt
  • MOPP-film: Hovedsageligt til udstansning og automatiserede processer
  • PE-film: Hovedsageligt til skumtape
  • PET-film: Hovedsageligt til udstansning med høj præcision inden for elektronikindustrien

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar