Skip to main content

Gå på opdagelse i fem sjældne og dyrebare nye dufte

Pressemeddelelse   •   Feb 27, 2017 09:58 CET

The Body Shop har altid set verden som sin kilde til skønhed og har igennem tiderne helt banebrydende skabt fortryllende dufte, som er fri for dyremishandling. I næste velduftende kapitel af sin historie vil The Body Shop gå ud af et nyt spor med serien Elixirs of Nature. 

De fem nye eau de parfums er autentiske fortolkninger af nogle af jordens mest dyrebare, naturlige dufte. Dufte som muligvis vil forsvinde fuldstændig fra verdens overflade, hvis de ikke bliver beskyttet. Ved hjælp af en helt særlig teknologi bliver essensen fra hver eneste plante udtrukket uden at planten lider skade. Det betyder, at planterne kan leve videre - præcis som naturen har skabt dem.

De unikke eau de parfums har hemmelighedsfulde navne som Widdringtonia, Swietenia, Bowhanti, Nigritella og Kahaia, og de er som en lille duftrevolution på en flaske.

Hver og en har en helt individuel duft, der vil få dig til at skille dig ud fra alle andre på jorden. Du er kun et spray væk fra at blive taget med til nogle af Jordens mest betagende steder.

Noter fra en ekspedition 

For at skabe denne bemærkelsesværdige kollektion har vores dristige parfumeurs gennemsøgt nogle af jordens mest fjerne egne for at give dig en duft af utæmmet natur. Serien er en unik samling af nogle af jordens mest sjældne og dyrebare blomster- og plantedufte.

Widdringtonia

Til Widdringtonia blev vi betaget af cedertræets aromatiske duft. Den blev fundet på Cederberg bjergenes svimlende høje og svært tilgængelige landskab, 300 km nord for Cape Town.

Nigritella

Til Nigritella blev vi inspireret af en mørk orkidé og en lige så sjælden blomst, som vokser i de østlige Alper - et fjernt og hårdført område, som er kendt for sine brusende floder af smeltevand i det tidlige forår og for den kendte Djævlebro. Den meget beskyttede orkidé blomstrer to uger tidligere end andre blomster i Alperne.

Bowhanti

Da vi skulle skabe Bowhanti, ville vi gerne fremkalde duften af krydret træ. Bowhanti vokser i den svært tilgængelige Amazonregnskov – i det varme, fugtige og tropiske Fransk Guyana. Det er en dyrebar duft, som kun få har oplevet.

Kahaia

Kahaiablomsterne frigiver deres hvide blomsterduft på buskene om natten, så det var vores inspiration, da vi skabte denne duft. En indtagende, men flygtig parfume, som er destilleret i de tidlige morgentimer – lige før solopgang.

Swietenia

Vi tog også til Bangalore i Sydindien for at indfange den florale duft af swieteniablomsten - også kendt som mahogniblomst. De fleste kender mahogni for sit sjældne træ og ikke for dets duft. Men træets velduftende blomster vokser 35 meter over jorden - en virkelig indtagende duftskat.

Læs mere om kollektionen i vedhæftede fil 

Født vildt 

Som en del af vores Enrich Not Exploit™ Commitment bruger vi den 100% sikre og bevarende Headspace-teknologi frem for ødelæggende ekstraktionsteknikker. Vi bruger Headspaceteknologien til at rekonstruere dufte uden at sætte planters bæredygtighed eller fremtidige eksistens på spil. Headspaceteknologien beskytter blomsten eller træet i en hul kuppel eller glasklokke, hvor der skabes et vakuum. Her kan den duft, som blomsten eller træet udskiller, indfanges og essensen kan blive rekonstrueret og inkorporeret i en parfume. Parfumen er helt utrolig tæt på den virkelige duft – som et evigt minde om, hvordan en blomst eller træ duftede i lige præcis det øjeblik.

Skabt med omtanke 

Til dufte, der er så sjældne og dyrebare, duer en almindelig emballage ikke. De unikke flakoner har en moderne form og udtryk, og ser lige så skønne ud på din kommode som på din Insta-feed.

Den bæredygtige emballage er lavet af genanvendt glas, hætterne er skabt af bæredygtigt træ og parfumerne er lavet på økologisk alkohol. Hver eneste del af denne fremsynede duftserie er skabt med omtanke for vores jord.

Fem sjældne dufte fra Amazoneområdet, Polynesien, Indien, Sydafrika & Schweiz 

Vores Elixirs of Nature serie er den ultimative, botaniske blanding. Den genskaber små øjebliksbilleder af nogle af de mest sjældne og velduftende plantearter på Jorden og blander dem med naturlige essenser og ekstrakter. Samtidig beskyttes de truede plantearter til glæde for fremtidige generationer.

Det er virkelig fem dufte af en anden verden.

I butikkerne fra marts 2017

Pris 345 kr. 50 ML

Vores historie

Vores historie begyndte med Anita Roddicks revolutionerende overbevisning: at firmaer har magt til at gøre godt og i 1976 blev The Body Shop født. Vi er ikke perfekte, men vi har altid gjort tingene lidt anderledes. Vi har været mønsterbrydere, provokerende og modige.

I dag er vores engagement stærkere end nogensinde. Vi fokuserer på at berige uden at udnytte i alt, hvad vi gør.

For os betyder det, at vi ønsker at berige både mennesker og vores jord, dens biodiversitet og dens ressourcer. Vi forpligter os til at betale en fair pris til vores leverandører og sikrer, at de, der dyrker og høster vores naturlige ingredienser, har gode arbejdsvilkår. Vi forpligter os til at hjælpe lokalsamfund til at leve og trives. Vores produkter beriger, lover aldrig mere, end de kan holde, og er aldrig testet på dyr.

Vi er stolte af at være originale, skille os ud og kæmpe for det, der er rigtigt. Sammen bærer vi fremtiden i vores hænder.

Enrich Not Exploit™. It’s in our hands.

Læs mere om vores værdigrundlag

THEBODYSHOP.DK 

Følg os på Facebook

Vedhæftede filer

PDF-dokument