Skip to main content

OPLEV EN EFFEKTIVT RENSENDE SERIE

Pressemeddelelse   •   Apr 30, 2019 14:57 CEST

EFFEKTIVT RENSENDE SERIE

En skønhedsingrediens, der står øverst på trendlisten netop nu, er kul, som er kendt for sin evne til at absorbere overskydende olie, snavs og urenheder. Kul er stjernen i den populære Himalayan Charcoal Purifying Glow Mask fra The Body Shop. 

Denne ansigtsmaske, som giver huden en let prikkende fornemmelse, er beriget med håndhøstet bambuskul fra forbjergene til Himalaya, grønne teblade fra Japan og Community Trade tea tree oil fra Kenya. Masken har en opfriskende og eksfolierende struktur, som trækker urenheder ud af huden, forfiner porernes udseende og giver huden en sund og strålende glød.

Som et supplement til denne globale bestseller tilføjer The Body Shop ny Himalayan Charcoal Purifying Clay Wash til deres serie af veganske og effektivt rensende produkter.

Denne blide formulering, som er beriget med kaolinler, bambuskul og Community Trade tea tree oil, bliver øjeblikkeligt til cremet skum, som får huden til at føles blød, renset og opfrisket med et fint, mat udseende, alt sammen uden at udtørre huden.

Prøv rutinen, og oplev kraften i denne effektivt rensende serie.

SKAB DEN ULTIMATIVE RENSENDE FORKÆLELSESRUTINE:

1. Rensning 

Brug dagligt den nye Himalayan Charcoal Purifying Clay Wash (130,-) for at fjerne snavs og urenheder og modvirke tilstoppede porer. Skyl efter, så huden føles blød og renset. Du kan også anvende Himalayan Charcoal Purifying Facial Soap (35,-).

2. Maske 

Påfør Himalayan Charcoal Purifying Glow Mask (150,-) 2-3 gange om ugen. Lad masken sidde i 5-10 minutter, så du mærker en let prikken i huden, mens den trækker urenheder ud. Skyl af med cirkelbevægelser for at eksfoliere huden nænsomt og rense i dybden.

BEKÆMP TRÆT OG TRIST HUD

MED NY NICARAGUAN COFFEE INTENSE AWAKENING MASK FRA THE BODY SHOP

En travl, urban livsstil med sene aftener, tidlige morgener, for meget skærmtid, uregelmæssig søvn og svingende kostvaner kan ikke alene gøre dig mentalt og fysisk udbrændt – det kan også gøre din hud træt, så den ser trist, ru og ujævn ud. 

Vi er vilde med kaffe, når vi har brug for at kickstarte dagen, booste koncentrationen og få ny energi. Det er en af verdens mest populære opkvikningsmidler, og vi kan nærmest ikke få nok!

Nu kan du give din hud et skud energi med ny Nicaraguan Coffee Intense Awakening Mask (150,-), den seneste tilføjelse til serien af ansigtsmasker fra The Body Shop. 

Denne nye maske er beriget med en virkningsfuld sammensætning af kaffebønnepartikler og Community Trade sesamolie fra Nicaragua, Community Trade sheasmør og kakaosmør fra Ghana samt økologisk Community Trade rørsukker fra Paraguay, så du kan give den fuld gas både på jobbet og i fritiden, uden at din hud bliver træt og trist.

GIV TRÆT OG TRIST HUD ET KOFFEINBOOST

Påfør denne velduftende og cremede ansigtsmaske 2-3 gange om ugen, og mærk, hvordan den varmer huden. Lad masken virke i 5-10 minutter, før den skylles af med cirkelbevægelser for nænsomt at eksfoliere huden og reducere træthedstegn. Masken får din hud til at føles opfrisket og renset for urenheder og giver et mere strålende og ensartet udseende. Det har aldrig været nemmere at forkæle din hud, slappe af og få ny energi.

HVORDAN HJÆLPER VORES MASKER ELLERS MENNESKER OG VORES JORD?

COMMUNITY TRADE SESAMOLIE FRA NICARAGUA

Nicaraguan Coffee Intense Awakening Mask er beriget med bæredygtig Community Trade sesamolie fra Juan Francisco Paz Silva Cooperative (JFPS) i det nordlige Nicaragua. JFPS har bygget otte skoler, givet støtte til uddannelse inden for miljø og finansieret 30 projekter, der forsyner over 5.000 personer i lokalområdet med rent drikkevand. Deres handel har også hjulpet med at beskytte det lokale miljø gennem finansiering af samfundsprojekter, der underviser i økologiske landbrugsteknikker og implementerer vandbesparende landbrugsmetoder.

HVORDAN HJALP VORES HIMALAYAN CHARCOAL SERIE DEN RØDE PANDA I 2018?

Sidste år kørte The Body Shop en kampagne, hvor hvert køb af Himalayan Charcoal Purifying Glow Mask og Facial Soap hjalp med at redde den truede røde panda i Himalaya-bjergene.**

The Body Shop hjalp Red Panda Network of Nepal med at plante føde til de røde pandaer – herunder deres yndlingsmad, bambus, og genoprette over 30 hektar skov. Det svarer til næsten 60 fodboldbaner!

Siden 2007 har Red Panda Network arbejdet for at beskytte den røde panda og dens levesteder i Nepal. The Body Shop forpligtede sig til at indsamle 430.000 kr. til Red Panda Network – i stedet indsamlede de hele 716.000 kr.

**Donationsperioden startede i marts 2018 og varede i to måneder. I denne periode blev donationer til Red Panda Network indsamlet fra salg af Himalayan Charcoal Purifying Facial Soap og Himalayan Charcoal Purifying Glow Mask samt køb af adoptioner.

COMMUNITY TRADE TEA TREE OIL FRA KENYA

Himalayan Charcoal serien er beriget med bæredygtig Community Trade tea tree oil fra Kenya Organic Oil Farmers Association (KOOFA). The Body Shop samarbejder med denne sammenslutning af over 600 mindre landbrug i forbjergene i Mount Kenya nationalpark. Handlen med The Body Shop hjælper med at give landmændene en fast indtægt, hvilket betyder, at de kan finansiere projekter i lokalområdet og udvikle bæredygtige landbrugssystemer.

KOOFA har også oprettet en social fond, som uddeler stipendier for at give lokale, dårligt stillede børn mulighed for at gennemføre deres uddannelse.

Vores historie

Vores historie begyndte med Anita Roddicks revolutionerende overbevisning: at firmaer har magt til at gøre godt og i 1976 blev The Body Shop født. Vi er ikke perfekte, men vi har altid gjort tingene lidt anderledes. Vi har været mønsterbrydere, provokerende og modige.

I dag er vores engagement stærkere end nogensinde. Vi fokuserer på at berige uden at udnytte i alt, hvad vi gør.

For os betyder det, at vi ønsker at berige både mennesker og vores jord, dens biodiversitet og dens ressourcer. Vi forpligter os til at betale en fair pris til vores leverandører og sikrer, at de, der dyrker og høster vores naturlige ingredienser, har gode arbejdsvilkår. Vi forpligter os til at hjælpe lokalsamfund til at leve og trives. Vores produkter beriger, lover aldrig mere, end de kan holde, og er aldrig testet på dyr.

Vi er stolte af at være originale, skille os ud og kæmpe for det, der er rigtigt. Sammen bærer vi fremtiden i vores hænder.

Enrich Not Exploit™. It’s in our hands.

Læs mere om vores værdigrundlag

THEBODYSHOP.DK 

Følg os på Facebook

Vedhæftede filer

PDF-dokument