Skip to main content

THE BODY SHOP LANCERER BÆREDYGTIGT, GENVUNDET PLASTIK

Pressemeddelelse   •   Maj 16, 2019 15:24 CEST

The Body Shop lancerer deres første Community Trade genvundne plastik fra Bengalore i Indien. Initiativet sætter fokus på den mindre kendte humanitære side af plastikkrisen.

The Body Shop ønsker at bekæmpe mere end bare plastikforurening. De ønsker at medvirke til social forandring og hjælpe mennesker til et bedre liv og større selvstændighed.

Vores jord er ved at drukne i plastik. Den ødelæggende effekt af plastikaffald i vores have er velkendt, men få kender til problemets menneskelige aspekt. Mere end 3 milliarder mennesker lever uden en velfungerende affaldshåndtering, hvilket bevirker, at millioner af mennesker forsørger sig selv og deres familier gennem affaldsopsamling.

Affaldsopsamlerne er nogle af verdens mest marginaliserede mennesker. De overlever ved at finde affald, der kan genanvendes.Disse affaldsopsamlere - mange er kvinder - lever under fattigdomsgrænsen, arbejder i farlige miljøer og som udstødte af resten af samfundet. Alligevel er det dem, der er med til at forhindre, at plastik ender i verdens floder og have.

The Body Shop har derfor indledt et samarbejde med Plastics for Change for at lancere verdens første genvundne Community Trade plastik. Formålet er at tackle plastikkrisen og initiativet lanceres på World Fair Trad Day, 11. maj. Overfloden af allerede eksisisterende genvundet plastik er nødt til at blive håndteret på en mere bæredygtig måde, og The Body Shop vil samtidigt støtte op om nogle af de 1,5 millioner affaldsopsamlere, der lever af at samle affald i Indien.

PLASTICS FOR CHANGE

Plastics for Change (PFC) gør det muligt for globale virksomheder at købe genvundet plast af høj kvalitet fra ansvarsbevidste forsyningskæder. PFC har udviklet en etisk, bæredygtig mobil platform og en forretningsproces, der giver affaldsopsamlere og andre fattige mennesker i udviklingslandene adgang til en stabil og bæredygtig mulighed for at forsørge sig selv. PFC er godkendt af World Fair Trade Organization og vil fungere som en bro til cirkulær økonomi. PFCs bæredygtige platform skaber transparens og ansvarsbevidsthed gennem hele forsyningskæden. Dette øger plastens kvalitet, skaber mere effektiv forsyningskæde og etablerer et fælles værdisæt. Platformen tilbyder også ekspertise, der kan hjælpe producenter og virksomheder med at anvende bæredygtigt genanvendt plastik. Det sikrer en øjeblikkelig effekt både socialt og miljømæssigt, og ikke mindst at loven omExtended Producer Responsibility efterleves.

”Genanvendelse af plastik er en stor indtægtskilde for en procent af verdens mest marginaliserede befolkninger i storbyerne, og vi er utroligt glade for at samarbejde med The Body Shop og andre partnere for at hjælpe disse befolkningsgrupper med at få økonomiske og sociale fordele, som de fortjener. Det er verdens første program med indsamling af certificeret Fair Trade plastik til brug for genanvendelse” 

Andrew Almack, CEO hos Plastics for Change. Andrew Almack er en af 30 under 30 på Forbes Asias liste 2018 og han startede Plastics for Change 2013.

TRADE PLASTIK FRA BANGALORE I INDIEN

Indiens 1,5 mio. affaldsopsamlere samler og sorterer dagligt mere end 6.000 tons plastik, som ellers ville havne i verdens floder og have. Hovedparten af affaldsopsamlerne i Indien er dalitter, der bliver defineret og behandlet som ”urørlige”. Kastesystemet medfører, at dalitterne nægtes ret til uddannelse og til sundhedssystemet. Deres sårbare sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige situation gør dem til lette ofre for undertrykkelse og udnyttelse.

”Jeg har samlet affald i ca. 30 år – lige fra jeg var barn. Det er et krævende og fysisk anstrengende job. Affaldsopsamlerne lever et hårdt liv og med mange problemer som udbetaling af løn, helbredsproblemer og forfølgelse. Men som affaldsopsamler er det lykkedes mig at forsørge min familie og kunne lade mine børn studere på college. Det er jeg virkelig stolt over. Jeg tror, at vi spiller en meget vigtig rolle i at holde byerne rene for affald og genanvende de store mængder af plastikaffald, som samfundet skaber.”

– Anamma, tidligere affaldsopsamler, nu Manager på Dry Waste Collection Centre i Bangalore.

The Body Shop har arbejdet med dårligt stillede samfund i mere end 30 år, og de trækker nu på deres store erfaring i håndteringen af plastikproblemet. Som et resultat af samarbejdet med PFC anvender

The Body Shop nu genvundet plastik i deres 250ml flasker til hårplejeprodukter. Flaskerne består af 100% genvundet plast (bortset fra låget), hvoraf 15% er genvundet Community Trade plastik fra Bangalore i Indien. Resten er genvundet plast fra Europa. The Body Shop vil i samarbejde med Plastic for Change løbende og gradvist øge mængden af genvundet Community Trade plastik for at sikre, at det gøres bæredygtigt. I 2019 køber

The Body Shop 250 tons genvundet plastik til at bruge i næsten 3 millioner 250 ml flasker. Målet er at bruge genvundet Community Trade plastik i alle PET flasker. I løbet af de tre år vil The Body Shop aftage 900 tons genvundet plastik og på den måde styrke 2.500 affaldsopsamlere i Bangalore. Handlen med The Body Shop sikrer affaldsopsamlerne en stabil og fair pris, sorteringsstationer i et sundt og sikkert arbejdsmiljø og dermed et tryggere liv.


HASIRU DALA OG HASIRU DALA INNOVATIONS

The Body Shop og Plastics for Change samarbejder med Hasiru Dala og Hasiru Dala Innovations, der er lokale partnere. Hasiru Dala er en organisation, som repræsenterer affaldsopsamlerne i Bangalore. De kæmper for at sikre social retfærdighed, bedre muligheder for at forsørge sig selv og sin familie og ikke mindst højre livskvalitet for affaldsopsamlerne.

Takket være Hasiru Dala er der blevet lavet næsten 10.000 id-kort til affaldsopsamlerne, og andre organer i landet forventer at gøre det samme. Med disse id-kort kan kvinderne åbne en bankonto, hundredvis af unge har fået et studielån og tusindvis af familier har fået adgang til sundhedsforsikring.

Hasiru Dala Innovations er en virksomhed, der håndterer affald og som samarbejder med affaldsopsamlerne. Deres mål er at bygge en bro over bæredygtig affaldshåndtering og en retfærdig indkomst for affaldsopsamlerne, så de opnår social retfærdighed og bedre livskvalitet. De tilbyder tjenester og produkter, der hjælper virksomheder med at håndtere affald på en ansvarsfuld måde og sammen med søsterorganisationen Hasiru Dala hjælper de affaldsopsamlerne med at kæmpe for deres rettigheder og er med til at skabe beskæftigelse til dem.

(læs mere i PR-meddelsen)

WORLD FAIR TRADE ORGANIZATION (WFTO)

WFTO anerkender og fremmer sociale virksomheder, derhelt har integreret Fair Trade i deres virksomhed. Medlemmerne betegnes som Guaranteed Fair Trade Enterprises og findes i mere end 76 lande. Disse virksomheder sætter de ansatte, landmændenes og håndværkernes interesser først. Alt i alt gavner disse sociale tiltag næsten en million mennesker.

FAKTA - THE BODY SHOP LANCERER FAIR TRADE GENVUNDET PLAST

PLASTIKKRISEN

  • Hvert år havner mere end 8 millioner tons plastik i verdenshavene.
  • 91 af verdens plastik genanvendes ikke
  • Ca. 90% af plasten i verdens have kommer fra blot 10 floder. 8 af de floder ligger i Asien.
  • Fortsætter vi med at dumpe så meget affald i verdenshavene, vil der i 2050 være mere plastik end fisk i havet.
  • Over 3 milliarder mennesker, næsten halvdelen af jordens befolkning, lever uden et affaldshåndteringssystem.

AFFALDSOPSAMLERE I INDIEN

  • Affald som ikke opsamles har skabt en uofficiel økonomi, da affaldsopsamlerne lever af at opsamle affald. I dag findes der 15 millioner affaldsopsamlere i lavindkomstlande.
  • I Indien findes der 1,5 millioner affaldsopsamlere, hvoraf 35.000 lever i Bangalore.
  • 40% af de 15.000 tons plastikaffald, der dagligt genereres i Indien, bliver ikke opsamlet.
  • Som en af Asiens hurtigst voksende byer er Bangalores plastikforbrug og plastikaffald steget drastisk, samtidigt med at infrastrukturudviklingen ikke har kunnet følge med. Affaldsopsamlere hjælper med at bygge bro over den kløft, som den manglende infrastruktur har skabt.

GENVUNDET COMMUNITY TRADE PLASTIK

  • I 2019 aftager The Body Shop 250 tons genvundet Community Trade plastik for efterfølgende at fordoble mængden til 500 tons i 2020. I slutningen af 2021 er målet at nå op på et årligt indkøb af 900 tons genvundet Community Trade plastik
  • The Body Shop vil i løbet af de 3 år støtte op om 2.500 affaldsopsamlere i Bangalore.
  • Inden slutningen af 2019 vil The Body Shop have genvundet Community Trade Plase i næsten 3 millioner 250 ml flasker til hårplejeprodukter. Målet er i løbet af 3 år at anvende genvundet Community Trade plastik i alle PET-flasker.

FREMTIDIG EMBALLAGE

  • 2019: The Body Shop anvender genvundet plastik i nogle af 60 ml, 250 ml og 750 ml flaskerne. På et år vil det reducere produktionen af ny plastik med 580 tons. I slutningen af 2019 vil 61% af PET-plasten til at bestå af plastik som er genvundet efter anvendelse.
  • 2025 Al plastik vil være fri for fossile brændstoffer. Den totale vægt af emballageaffald fra The Body Shop vil blive indsamlet til genanvendelse inden for deres forsyningskæder.
  • 2030 The Body Shop har en komplet genvindingscyklus, hvor al emballage genvindes og genanvendes. Til sidst vil plasten blive genanvendt til ny emballage og til butiksindretninger.

Vores historie

Vores historie begyndte med Anita Roddicks revolutionerende overbevisning: at firmaer har magt til at gøre godt og i 1976 blev The Body Shop født. Vi er ikke perfekte, men vi har altid gjort tingene lidt anderledes. Vi har været mønsterbrydere, provokerende og modige.

I dag er vores engagement stærkere end nogensinde. Vi fokuserer på at berige uden at udnytte i alt, hvad vi gør.

For os betyder det, at vi ønsker at berige både mennesker og vores jord, dens biodiversitet og dens ressourcer. Vi forpligter os til at betale en fair pris til vores leverandører og sikrer, at de, der dyrker og høster vores naturlige ingredienser, har gode arbejdsvilkår. Vi forpligter os til at hjælpe lokalsamfund til at leve og trives. Vores produkter beriger, lover aldrig mere, end de kan holde, og er aldrig testet på dyr.

Vi er stolte af at være originale, skille os ud og kæmpe for det, der er rigtigt. Sammen bærer vi fremtiden i vores hænder.

Enrich Not Exploit™. It’s in our hands.

Læs mere om vores værdigrundlag

THEBODYSHOP.DK 

Følg os på Facebook

Vedhæftede filer

PDF-dokument