Pressemeddelelse -

TimoCom fragtbørsen kører syv nye elever i stilling

Grundig oplæring hos markedslederen blandt fragtbørser 


Unge, der forlader skolen nu om dage, foretrækker arbejdsgivere, der tilbyder uddannelse af kvalitet. For Sanja Golubovic, kommende kontorassistent med speciale i marketingkommunikation, var det gode arbejdsklima på prøvearbejdsdagen afgørende: "Jeg fik en virkelig varm modtagelse af de fastansatte medarbejdere og oplevede med det samme at være respekteret," mindes den 18-årige student fra Krefeld. Ligesom de øvrige elever har hun en forventning om at få lov til at arbejde under eget ansvar og blive klædt grundigt på til det efterfølgende erhvervsliv. "Vi vil meget gerne tage elever ind – de er simpelthen virksomhedens hovedpulsåre. Vi har en målsætning om at kunne tilbyde fastansættelse efter uddannelsen med reelle karrieremuligheder og et væld af videreuddannelsesmuligheder," fortæller Christiane Beulen fra personaleafdelingen. Før det hele går i gang, skal Sanja dog have realiseret en anden drøm: "En ferie i Canada, det har jeg virkelig set frem til i lang tid."

20-årige Marcel Norres ville også gerne tage sin uddannelse til datamatiker med speciale i softwareudvikling i en moderne, mellemstor virksomhed. "Jeg synes, det er spændende at være en del af en international arbejdsgruppe samt kunne bidrage med min kreativitet. Når blot arbejdet er afvekslende, skal det nok blive sjovt," mener hobby-bodybuilderen. Emner som miljø og samfundsengagement betyder også noget for studenten. "Alle skal yde deres bidrag, og TimoCom fragtbørsen virker meget engageret med spændende projekter."

Godt i gang med TimoCom

Siden softwareproducenten blev stiftet i 1997, er den vokset fra fire til 400 medarbejdere fra mere end 30 forskellige lande. Alene i 2013 blev der ansat 55 nye medarbejdere. I 2014 bliver der igen brug for engagerede elever, der har lyst til at arbejde med events, personaleledelse, intern kommunikation, marketingkommunikation, dialogmarkedsføring, datamatik og mediedesign. 


Related links

Emner

  • Fragt, transport

Kategorier

  • fragtbørs
  • ledig kapacitet
  • logistik
  • timocom fragtbørs
  • transportbørs

TimoCom Soft- und Hardware GmbH blev grundlagt i 1997 og er it-leverandør til alle virksomheder inden for transportområdet. Med et stort team af internationale medarbejdere tilbyder TimoCom to europæiske transportplatforme: TC Truck&Cargo®, markedsførende blandt fragtbørserne samt TC eBid®, onlineplatformen til transportlicitationer.I transportbørsen, TC Truck&Cargo®, tilbydes både fragt og ledig kapacitet over hele Europa. TC eBid® hjælper transportkøbere fra industri og handel samt speditører med deres licitationsstyring og forenkler afviklingen mellem dem og transportleverandørerne.