Skip to main content

Svensk popstjerne til Tinderbox

Pressemeddelelse   •   Feb 16, 2017 11:01 CET

Der er statsgaranti for svensk popfest, når Veronica Maggio drysser popstøv ud over Tusindårsskoven fredag 23. juni. Sidste år måtte Maggio desværre aflyse sin optræden på den fynske musikfestival, men nu kan Tinderbox-publikummet glæde sig til superhit som ”Mandagsbarn”, ”Jag kommer” og ”Mitt hjärta blöder”.

Veronica Maggio har været en af Sveriges mest populære sangerinder igennem de sidste år, og specielt hendes liveoptræden trækker flotte ord efter sig. ”Bedst i Sverige” og ”popstjerne til fingerspidserne” er noget af det, Tinderbox-publikummet kan se frem til, når Veronica Maggio fredag 23. juni går på scenen i Tusindårsskoven.

”Lige så ærgerlige, vi var over Veronica Maggios afbud sidste år, lige så meget er vi på toppen over, at vi nu kan offentliggøre, at hun kommer på årets festival. Veronica Maggio er popmusik fra øverste skuffe, og så er hun kendt for at levere en fest – det kommer helt sikkert til at klæde Tusindårsskoven fredag aften,” siger Morten Hopballe, Tinderbox' pressetalsmand.

Veronica Maggio fik sit gennembrud i 2008 med singlen ”Måndagsbarn”, der strøg i top ti på den danske singlehitliste. I Sverige har pladerne ”Satan i gatan”, ”Handen i fickan fast jag bryr mig” og senest ”Den första är alltid gratis” toppet albumhitliste, og i Danmark er hits som "Jag kommer”, ”Välkommen in”, “Mitt hjärta blöder" og ”Vi mot världen" alle blevet spillet heftigt på P3.

Den svenske popstjerne er et populært livenavn, og GAFFA har blandt andet beskrevet hende som et energibundt og skrevet, at man ”ikke kan undgå at blive godt glad i låget og en smule småforelsket, når svenske Veronica Maggio synger sig smilende gennem en fornem svensk poptradition”.

36 navne klar på plakaten

Følgende navne er dermed annonceret til Tinderbox 2017: The Killers, Kings of Leon, Martin Garrix, Mø, Veronica Maggio, Kim Larsen & Kjukken, Lukas Graham, Pet Shop Boys, Die Antwoord, Sean Paul, Gogol Bordello, Jacob Dinesen, Jimmy Eat World, Magtens Korridorer, Suspekt, Thomas Helmig, Tove Lo, Travis Scott, Phlake, Nathaniel Rateliff & The Night Sweats, Chinah, Saveus, Jonah Blacksmith, Fickle Friends, Afrojack, Galantis, Kongsted, Martin Solveig, Nora en Pue, RL Grime, W&W, Tujamo, Kaskade, Filatov & Karas, Nonsens og AXRG.

Dermed er der præsenteret 36 af de 60 navne, der kommer på den tredje udgave af Tinderbox, der løber af stabelen 22.-24. juni 2017. Køb billet på www.tinderbox.dk.

De 36 navne er fordelt således på de enkelte dage:

Torsdag: The Killers, Mø, Kim Larsen & Kjukken, Die Antwoord, Tove Lo, Magtens Korridorer, Gogol Bordello, Chinah, Fickle Friends, Galantis, Kaskade, Tujamo

Fredag: Kings of Leon, Veronica Maggio, Jimmy Eat World, Thomas Helmig, Suspekt, Nathaniel Rateliff & The Night Sweats, Martin Solveig, Afrojack, Filatov & Karas, Nora en Pure, RL Grime

Lørdag: Pet Shop Boys, Travis Scott, Lukas Graham, Martin Garrix, Sean Paul, Phlake, Jacob Dinesen, Saveus, Jonah Blacksmith, Kongsted, W&W, Nonsens, AXRG

For yderligere information info@tinderbox.dk