Gå til indhold
Tinderbox udvikler nyt MagicBox-univers

Pressemeddelelse -

Tinderbox udvikler nyt MagicBox-univers

Det bliver som at træde ind i et helt nyt univers, når sommerens Tinderbox-publikum går ind i MagicBox-området ved Friluftsbadet i Odense. Folkene bag er nemlig ved at designe det helt nye univers sammen med det verdensberømte hollandske firma Unlimited Productions, der tidligere har samarbejdet med Tomorrowland.

Foreløbig kan MagicBox-fans glæde sig til Galantis, Martin Solveig, W&W, RL Grime, Nore En Pure og Kongsted, som alle spiller på Tinderbox 2017. Men nu kan de også glæde sig til en helt ny scene og et nyt visuelt univers i MagicBox-området ved Friluftsbadet.

Temaet for det nye MagicBox-område hedder Labyrint, og ud fra det er det hollandske firma Unlimited Productions ved at designe og udvikle et helt nyt univers for Tinderbox' elektroniske verden, MagicBox.

”MagicBox har været en kæmpe succes og har ramt plet hos vores publikum lige fra start. Derfor vil vi selvfølgelig gerne udvikle og give folk en endnu større oplevelse, og da det visuelle er halvdelen af scenen på festivaler med elektronisk musik, synes vi, at det er tid til at tænke nyt og at overraske. Vi tænker det som en teaterforestilling, hvor det visuelle skal kunne noget ekstra, og det er det univers, som hollænderne er ved at udvikle,” siger Tinderbox' pressetalsmand, Morten Hopballe, og forklarer, hvorfor det er Unlimited Productions, der skal udvikle det nye MagicBox-univers.

”Når vi arbejder sammen med Unlimited Productions, er det fordi, de er de bedste. Det var også dem, der stod bag scenen de første to år, og så har de designet scener og universer til verdenskendte EDM-festivaler som belgiske Tomorrowland og hollandske Mysteryland og til verdensstjerner som David Guetta og Tiesto.”

Scenen er stadig i udviklingsfasen, så publikum må vente til sommerens festival i Tusindårsskoven med at se det færdige resultat. Men de kan godt begynde at glæde sig.

”Vi glæder os helt vildt til at se og vise det nye design frem. Vi arbejder på at få hele området integreret i det visuelle univers, og det er vi rigtig spændte på at invitere publikum ind i. Jeg tør godt love alle, der kommer på MagicBox, at de får endnu et brag af en fest – nu bare i nye omgivelser,” siger Morten Hopballe.

Tredje udgave af Tinderbox løber af stabelen 22.-24. juni 2017, og på www.tinderbox.dk kan man købe både partoutbilletter, endagsbilletter samt årets julegave-idé; nemlig et Tinderbox-gavekort.

Emner

Kategorier


For yderligere information info@tinderbox.dk

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Tinderbox

Pressekontakt

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense

I juni 2015 lagde Tusindårsskoven i Odense for allerførste gang jord til hele Fyns nye festival, Tinderbox.

Tinderbox 2016 blev et brag af en festival, hvor op i mod 40.000 mennesker festede igennem i Tusindårsskoven til tonerne af bl.a. Lukas Graham, Suede, Rammstein, Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, David Guetta og mange flere, og dermed havde Tinderbox slået sig fast som en af landets største festivaler.

Siden da har man kunnet opleve verdensstjerner som Depeche Mode, Billie Eilish, Swedish House Mafia, Billie Eilish, Iggy Pop, Alanis Morissette, Travis Scott, Kings of Leon og Jack White i Tusindårsskoven sammen med stand-up comedy, vinderne af Tinderbox Band Battle og festlige områder som Moonshine og Groovebox.

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense.

Tinderbox
Studsgade 35B
8000 Aarhus C
Danmark