Nyhed -

Afhængighedsproblemer i virksomheden? Vi gør det lidt nemmere…

Tiden nærmer sig den årlige HR-Messe, Træfpunkt HR i Øksnehallen og Behandlingscenter Tjele deltager igen i år den 3. og 4. oktober. Tjeles Dare to Care koncept er udviklet og målrettet de udfordringer, man kan sidde med i virksomheden i forbindelse med misbrug.

Misbrug handler ikke "kun" om alkohol

Sidste år var der mange samtaler om den store tilgængelighed til stoffer og om, hvor almindeligt hash, kokain, amfetamin m.v. er blevet i dagens Danmark, der var også en del snakke om spilafhængighed. På messen talte vi derfor helt naturligt med mange HR-repræsentanter om, hvordan man spotter andre afhængigheder end alkohol, og hvad man skal være opmærksom på i virksomhederne, og hvordan man så griber det an. Vi er klar til endnu flere samtaler i år om emnet og glæder os til at tage imod besøgende.
Behandlingscenter Tjele får hver dag flere og flere henvendelser omkring stofafhængighed. Undersøgelser viser, at antallet af ’brugere’ af stoffer er stigende på arbejdspladserne. Både når det handler om stoffer som hash, kokain og amfetamin, men også misbrug af medicin som eksempelvis benzodiazepiner og smertestillende medicin/morfin præparater.

Klienterne i behandling bliver stadigt yngre

Statistik over klienters gennemsnitsalder på Behandlingscenter Tjele taler deres tydelige sprog og bekræfter den tendens, vi selv har iagttaget, nemlig at gennemsnitsalderen er faldende. Over de seneste 5 år er gennemsnitsalderen  faldet med næsten 10 år fra 54,8 år til 44,6 år. Årsagen er, at flere og flere unge udvikler en afhængighed af spil og stoffer såsom hash, kokain, amfetamin; ofte i kombination med alkohol.

Misbrug og arbejdsulykker

En udfordring, der altid bliver spurgt ind til, når vi holder kurser/foredrag, er sammenhængen mellem misbrug og arbejdsulykker. Frygten for arbejdsulykker fylder en del og dermed også, hvordan man skal gribe situationen an og håndtere den på arbejdspladsen og forebygge. inden ulykken sker. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at misbrug har indflydelse på hukommelse, koncentrationsevne, reaktionsevne og psykisk/fysisk tilstand. Misbrug påvirker ganske enkelt medarbejderens opmærksomhed, fokus på arbejdsopgaver og sikkerhed.
”En arbejdsulykke kan få fatale konsekvenser i virksomheden og påvirker i mange tilfælde ikke alene den, der har et misbrug af alkohol eller stoffer. En ulykke kan samtidig påvirke en eller flere kollegaer eller udefra kommende personer. Derfor oplever vi også, at virksomheder søger viden og gode råd for at kunne agere ansvarligt i den sammenhæng”, fortæller Anne-Margrethe Overgaard, der er leder af Dare to Care Sjælland. Det er et område, vi ser frem til at drøfte videre på HR-Messen.

Misbrugspolitik som et forebyggende værktøj 

”En god, konkret og effektiv misbrugspolitik har ikke til hensigt at ’smide’ en god medarbejder på gaden. I bund og grund handler det om fastholdelse af medarbejderen og fastholdelse af viden i virksomheden. En effektiv misbrugspolitik skal tværtimod virke som et forebyggende værktøj, som har tryghed, sundhed og sikkerhed som omdrejningspunkt. Samtidig skal den bidrage til, at medarbejderen, hvis han eller hun er ude i et misbrug, får den rette behandling, så han eller hun kan hjælpes tilbage på rette kurs til glæde og gavn for alle involverede”, siger Anne-Margrethe Overgaard.

Vi ser frem til at drøfte følgende spørgsmål på messen:

  • Hvad gør vi ved mistanke om misbrug?
  • Burde vi gribe ind i stedet for at gå med mistanken?
  • Hvordan vil virksomheden håndtere det, hvis det viser sig, at en medarbejder har været påvirket af alkohol og/eller stoffer i forbindelse med en ulykke og der ikke er blevet grebet ind?
  • Fastholdelse af medarbejdere og viden

Mød os på messen

Behandlingscenter Tjele vil igen i år være på messen den 3. - 4. oktober. Vi træffes på stand 44-46. Du er meget velkommen til komme forbi vores stand og få en samtale med os. Du kan også kontakte os på forhånd og booke et møde på HR-Messen. ”Det eneste, du ikke må gøre ved misbrug, er ikke at gøre noget”, afslutter Anne-Margrethe Overgaard.

Related links

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • misbrug og arbejdsulykker
  • dare to care
  • amfetamin
  • kokain
  • hash
  • den svære samtale
  • misbrug på arbejdspladsen
  • behandling af misbrug
  • misbrugspolitik
  • rådgivning om misbrug og behandling
  • dansk misbrugsbehandling
  • behandlingcenter tjele

Kontakt

Anne-Margrethe Overgaard

Pressekontakt Rådgiver/misbrugskonsulent Information og rådgivning 70204080

Christina Bredahl Frederiksen

Pressekontakt Daglig leder Information og rådgivning 70204080

Relateret materiale