Avancerede smalgangsløsninger hjælper med at reducere kundernes omkostninger

Pressemeddelelse  •  2011-09-13 18:01 CEST

For mange virksomheder er det vigtigt, at pladsen udnyttes optimalt, da dette kan have en signifikant indflydelse på en virksomheds resultat. Toyota Material Handling Europe (TMHE) har stor erfaring med løsninger til kompakte lagre. På CeMAT 2011 lancerede TMHE to nye produktserier til meget smalle gange (VNA) i BT Vector-programmet.

"Toyota Material Handling Europe er førende inden for løsninger til kompakte lagre, og CeMAT 2011 er den perfekte mulighed for at vise vores nyeste produkter og løsninger", fortæller Jonas Tornerefelt, Vice President Business and Product Planning, TMHE. "Vores nye BT Vector-program, der består af avancerede truck til meget smalle gange, hjælper vores kunder med at udnytte deres kompakte lagre optimalt. Med disse nye produkter viser vi vores fortsatte engagement som en ansvarlig samarbejdspartner, der konstant arbejder på at reducere kundernes omkostningerne, og samtidigt har fokus på at fremme et sikkert og effektivt arbejdsmiljø".

Toyota Material Handing Europes sortiment af BT Vector smalgangstruck er designet til at maksimere sikkerheden, produktiviteten, køreegenskaberne og holdbarheden. Truckenes unikke egenskaber minimerer den plads, som truckene skal bruge for at komme rundt, og forbedrer arbejdstempoet og effektiviteten betydeligt. Som alle andre BT-lagertruck er også BT Vector smalgangstruckene designet, så de kan arbejde effektivt i kølehuse, hvor fordelene ved pladsbesparende smalgangslagre er særligt fordelagtige. Udover de nye truck i BT Vector C- og R-serien, indeholder TMHE's smalgangstruck program også BT Vector A-serien. Dette avancerede produkt har et leddelt chassis, der giver en fremragende stabilitet og minimerer behovet for plads i transfergangene. På denne måde maksimeres den plads, der kan bruges til lagring af virksomhedens varer.

Ny BT Vector C-serie – den sidste nye man-up-løsning
TMHE's BT kombitruck program til meget smalle gange kombinerer flere opgavetyper i en og samme truck, idet de kan anvendes til såvel fuld-pallehåndtering som ordreplukketruck. Disse smalgangstruck er blandt de mest avancerede lagertruck, der anvendes i dag. Den nye BT Vector smalgangstruck i C-serien er en supermoderne og førsteklasses løsning til de mest krævende lageroperationer, hvor der er et konstant krav om høj produktivitet.

Kabinen kan tilpasses til førerens ønsker og behov. Det omfatter også de to betjeningsgreb, som kan indstilles i højden, således at føreren hurtigt kan skifte position, afhængig af, om vedkommende skal håndtere hele paller eller enkelte pluk. For at sikre hurtig og præcis håndtering styres alle truckens bevægelser med fingerspidserne. Udsynet er en anden vigtig faktor. BT Vector C-serien er baseret på BT TotalView-konceptet, der sikrer et klart udsyn, under kørsel og håndtering.

BT Vector C-seriens chassiskonfiguration følger industri-standarden og kan figureres, så disse truck kan anvendes til de fleste eksisterende smalgangsopgaver. Truckenes unikke 'sammenfoldelige' mast gør den nem og hurtig at installere. De fleste smalgangstruck skal samles på stedet, hvilket kræver brug af sekundært løfteudstyr med en høj løftekapacitet, når masten skal monteres.

BT Vector C-seriens mast er designet, så den kan 'foldes' sammen, hvilket betyder, at den kan transporteres på en almindelig lastbil og trækkes på plads. Det kræver derfor mindre end en halv dag, at sætte masten på plads og at udføre det resterende arbejde i forbindelse med ibrugtagning, hvilket nedbringer installationsomkostningerne.

Med kørehastigheder på op til 12 km/t udkonkurrerer BT Vector C-serien de trehjulede kombitruck, den kan sammenlignes med. BT Optipace-systemet optimerer kørehastigheden i forhold til løftehøjden, så det bliver muligt at køre hurtigt, også med løftet kabine, uden at gå på kompromis med sikkerheden. Desuden er det muligt at løfte og sænke kabine og gaffelenhed samtidigt. På denne måde kan føreren hurtigt og præcist bevæge sig fra det ene plukkested til det næste – hvilket igen øger produktiviteten.

Designet af BT Vector C-seriens hydrauliksystem er ligeledes optimeret. Det giver ikke blot en høj ydelse ved løft og sænk, men også energibesparelser. Resultatet er, at de kan arbejde i lange skift, inden batteriet skal oplades – også takket være batteriernes høje kapacitet og den regenererende bremsning og sænk.

BT Vector C-serien fås med tre løftekapaciteter: 1.000 kg, 1.200 kg og 1.350 kg. VCE100, der har en løftekapacitet på 1.000 kg, har den højeste løftehøjde og bedste ydelse, inden for sin klasse. Vector C er planlagt til at blive sat i produktion i 3. kvartal 2011.

Den nye BT Vector R-serie – den sidste nye 'man-down'-løsning
Den helt nye BT Vector smalgangstruck i R-serien er designet til helpalle håndtering i meget smalle gange. BT Vector R-serien, der er udviklet med udgangspunkt i den avancerede og særdeles succesrige BT Reflex reachtruck platform, har mange køre- og produktvitetsegenskaber, der betyder, at denne truck er ledende i sin klasse.

Den unikke TLC-funktion (Transitional Lift Control) betyder, at løfte- og sænkebevægelserne sker helt jævnt, selv ved maksimal hastighed og ved masteovergang. Ved at eliminere stød beskyttes lasten, hvilket igen mindsker risikoen for skader på godset og omkostninger forbundet hermed. Som tilvalg fås truckene også med autorotation. Med dette kan føreren rotere og bevæge gaflerne sidelæns med et og samme betjeningsgreb, hvilket gør det nemt at håndtere gods i meget smalle gange.

BT Vector R-serien har en maksimal kørehastighed på 14 km/t, en fremragende acceleration og en løftehastighed, der er ca. 35 % hurtigere end den model, den erstatter. Denne trucks maksimale løftehøjde er 11 meter. Vekselstrømssystemet genererer energi under opbremsning og sænk, hvilket maksimerer omfanget af det arbejde, der kan udføres, inden batteriet igen skal oplades eller udskiftes.

BT Vector R-serien, der er udviklet med henblik på maksimal kvalitet og driftssikkerhed, har en kraftig motor og gearkasse, der er designet til at holde længe. Vekselstrømsmotorerne er uden kul, og oliefilteret behøver først at blive udskiftet efter 3.000 arbejdstimer. BT Vector R-seriens drivhjul er blevet væsentligt større, hvilket reducerer slitage og forbedrer truckens køreegenskaber.

BT Vector VRE125- og VRE150-modellerne er udstyret med svinggaffelaggregat, som øger fleksibiliteten, og fås med løftekapaciteter på henholdsvis 1.250 kg og 1.500 kg. VRE125SF (løftekapacitet 1.250 kg) har teleskopgafler, som optimerer pladsudnyttelsen og muliggør et endnu hurtigere arbejdstempo, i smalle gange. Vector R er planlagt til at blive sat i produktion i 4. kvartal 2011.

Flere oplysninger
Du kan finde flere oplysninger om de nye produkter under Trucknyheder.


Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar


You haven't completed the steps for your Hosted Newsroom

You haven't entered a correct link to your helper.html file for your Hosted Newsroom. Go to Publish and complete the steps.