Skip to main content

Det er atter blevet billigt at rejse

Pressemeddelelse   •   Okt 31, 2012 07:47 CET

Forbrugerne kan godt gøre sig klar til en prisfest. Lavsæsonen sender traditionelt billetpriserne i bund hos ruteflyselskaberne. Nu er det muligt at rejse til 10 populære europæiske storbyer for under 1.000 kroner, mens gennemsnittet af de laveste billetpriser til 10 oversøiske destinationer er på under 5.000 kroner.

Download Dansk Flyprisindex nr. 44 - afrejseuge 48/2012

Det mest dystre tidspunkt på året for flyselskaberne er i perioden fra begyndelsen af november til udgangen af februar måned. Jule- og nytårsperioden er det eneste lyspunkt, idet billetpriserne i den resterende del af perioden er under voldsomt pres som følge af en traditionelt svag efterspørgsel.

I dag tager de danske forbrugere således hul på sæsonen, hvor det er billigt at rejse. Således er det i øjeblikket muligt at flyve fra København til 10 populære europæiske storbyer for under 1.000 kroner. Gennemsnitsprisen er på 709 kroner for en returbillet med rutefly til et af de mange storbyrejsemål i Europa. Billigste destination er Berlin til 474 kroner med easyJet, mens Norwegian kan flyve danskere fra København til Rom og retur igen for blot 912 kroner.

Det viser seneste udgave af Dansk Flyprisindex, som udgives af rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk. Pristjekket er foretaget med afrejse i uge 48, der strækker sig fra 26. november frem til 2. december.

Oversøiske rejsemål til under 5.000 kroner
Har man mod på at tage ud på en længere rejse, vil det være et godt tidspunkt at realisere drømmen i løbet af flyselskabernes lavsæson. Gennemsnittet af de laveste billetpriser til 10 udvalgte oversøiske storbyrejsemål er i øjeblikket på under 5.000 kroner. Det spænder lige fra en returbillet til ørkenemiratet Dubai for omkring 2.500 kroner til en flyrejse ”down under”, hvor Sydney er inden for rækkevidde for blot 7.415 kroner.

”Selv om flyselskaberne har tilpasset kapaciteten til lavsæsonen, er udbuddet af flysæder stadig for stort i forhold til efterspørgslen. Det kommer dermed forbrugerne til gode, der også i denne lavsæson kan se frem til en prisfest,” forklarer Ole Stouby, som er administrerende direktør i Travelmarket.dk.

Dansk Flyprisindex har konstant overvåget billetpriserne hver fjerde uge siden 2009. Det nuværende prisindex på europæiske flyrejser fra København ligger på index 81, hvor index 100 er lig med uge 32 i 2009. Oversøiske destinationer ligger i øjeblikket på index 83 i forhold til udgangspunktet.

Følg flybilletprisernes udvikling i det interaktive diagram på Dansk Flyprisindex' side.

Find billige flybilletter her

Travelmarket driver en international internetbaseret rejsesøgemaskine med avancerede søgefaciliteter. Selskabet retter sig mod rejsende, der gratis får stillet rejsesøgemaskiner til rådighed.
Travelmarket A/S (cvr. nr. 25 92 33 24), Nørregade 77, 7100 Vejle er noteret på NasdaqOMX/First North i København under TMCOM.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar