Skip to main content

Samarbejde mellem METRO International og Travelmarket

Pressemeddelelse   •   Nov 23, 2010 13:41 CET

METRO International lancerer rejseportalen METRO Travel, og det sker i et samarbejde med danske Travelmarket, som skal levere webplatformen og rejsesøgemaskiner til websiden som lanceres i lande, hvor METRO udgiver sine gratisaviser.

Rejsebranchen er et stort og vigtigt kundesegment for METRO International, som vil udbygge annoncesamarbejdet med rejsebranchens selskaber. Derfor lanceres rejseportalen METRO Travel, hvor selskaberne tilbydes målrettet online annoncering og salg af deres produkter.

"Vi ønsker at vores læsere af METRO på rejseportalen METRO Travel finder et optimalt udbud af billige flybilletter, hoteller og rejsetilbud fra rejsebranchens selskaber, kombineret med vores stærke redaktionelle indhold. Derfor har vi valgt at samarbejde med Travelmarket, der har udviklet rejsesøgemaskiner, som kan tilpasses METRO Travel i forskellige markeder," udtaler Alex Greidinger, Global Project Manager Online hos Metro International.

METRO International vil præsentere tusindvis af rejseartikler og city guides via sit store internationale netværk, og samtidig får rejsebranchens selskaber via en online adgang mulighed for at opdatere sine rejsetilbud og annoncer i rejseportalen.

De første METRO Travel websider forventes lanceret i 1. kvartal 2011 i udvalgte markeder

Travelmarket har netop offentliggjort kvartalsmeddelelse for 1. kvartal 2010/2011, som udviste en vækst i omsætningen på 30 % og en betydelig resultatforbedring i forhold til 2009/2010.

Yderligere informationer:

METRO International: Head of Investor relations Linda Fors, linda.fors@metro.lu - telefon +46 8 1205 7012.

Travelmarket: CEO Ole Stouby, ols@travelmarket.com - telefon +45 40 81 72 47.

Om METRO International:
METRO er verdens største internationale avis med over 17 mio. daglige og 37 mio. ugentlige læsere. Den gratis avis udgives i mere end 100 storbyer i 19 lande.

Om Travelmarket:
Travelmarket.com er en international rejsesøgemaskine som sammenligner priser på rejser fra mere end 1000 websider. Samtidig tilbyder Travelmarket udvikling og produktion af websider med referencer som bl.a. Thai Airways, hotelkæden Hyatt og mange andre rejseselskaber.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar