Pressemeddelelse -

Hjertet banker hårdt for børn af misbrugere

Et nyt venligt ansigt tager imod i TUBA i Aabenraa, når unge henvender sig om hjælp. Ansigtet tilhører Lene Jensen, 49 år og psykoterapeut.
De unge kommer i TUBA for at få hjælp til at overkomme de problemer, deres opvækst i en familie med alkoholmisbrug har givet dem. TUBA tilbyder terapiforløb i grupper eller i enrum. Lene Jensen har siden 2004 arbejdet med pårørende til misbrugere.

”Mit hjerte banker hårdt for børn og unge fra alkoholramte familier. De er havnet ganske uskyldigt i deres situation”, siger hun.

De unge henvender sig typisk i TUBA på grund af problemer i forhold til skole eller arbejde, lavt selvværd, eller overvejelser om selvmord. 80 pct. af dem har problemer med at gennemføre skole og uddannelse. Hele 56 pct. har PTSD. 60 pct. lider af depression.

24 unge fik hjælp i TUBA i Aabenraa i de første syv måneder af året. Syv unge henvendte sig til TUBA i samme periode, og otte afsluttede et forløb. TUBA er en landsdækkende organisation, der i 17 år har hjulpet unge til at få et normalt liv. Det er udelukkende autoriserede psykoterapeuter og psykologer, som arbejder med de unge. TUBA dokumenterer hvert eneste samtaleforløb, for hele tiden at sikre, at der kun arbejdes med metoder, der virker efter hensigten.


Related links

Emner

  • Sociale spørgsmål

Kategorier

  • nyt job
  • børn
  • misbrug
  • terapi
  • tuba

TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere.

TUBA tilbyder hjælp til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Hvert år hjælper TUBA 4000 unge via terapi, onlinerådgivning, undervisning og kurser.

Kontakt

Sisse Tvegaard Andersen

Pressekontakt Presse- og kommunikationschef 30672486

Henrik Appel

Pressekontakt Landsleder 2014 4171