Pressemeddelelse -

Uffe Elbæk besøger børn af misbrugere.

Organisationen TUBA får den 17. december besøg af leder af Alternativet Uffe Elbæk. TUBA hjælper børn og unge fra familier med misbrugsproblemer, og de unges problemstillinger, som partilederen kender alt for godt.

Da Uffe var barn, var der perioder, hvor hans far drak alt for meget. I dag besøger han organisationen TUBA, der tilbyder terapi og rådgivning til børn og unge, der er vokset op i familier med misbrugsproblemer.

’Børn, der vokser op i et hjem, hvor der bliver drukket for meget, har det mange gange rigtig svært,’ mener Uffe Elbæk, der i forbindelse med sit besøg skal høre mere om TUBAs arbejde og møde én af de unge, der har fået hjælp i TUBA.   

I afdelingen på Vesterbrogade i København går ca. 500 unge i terapi for at få hjælp til de udfordringer, de har på grund af deres opvækst i et hjem hvor alkohol eller stoffer har fyldt for meget.

 ’Vi glæder os meget over, at få besøg af en politiker som Uffe Elbæk, fordi børn af misbrugere er en central målgruppe i det politiske arbejde. Konsekvenserne af børnenes opvækst går på tværs af sociale og sundhedsmæssige problemer alt fra flere indlæggelser, eget misbrug og depressioner til kriminalitet og svære familieliv,” fortæller landsleder i TUBA, Henrik Appel.

TUBA bremser den negative sociale arv

’Hvor er det godt, at der er steder som TUBA, hvor børn, som har forældre med et misbrug, kan tale om deres problemer og møde andre børn og unge, der er i samme situation som dem selv,’ understreger Uffe Elbæk. ’Og jeg ved, hvad jeg taler om da min egen far i perioder selv drak alt for meget.’

Uffe Elbæk er i dag medlem af Folketinget og leder af partiet Alternativet. Organisationen TUBA er særligt dygtig til at vende den negative sociale arv for de unge, der kommer i behandling. Ifølge statistikken ville en tredjedel af de unge, der vokser op med forældre der drikker, selv ende i misbrug. Den statistik kan den unge vende med et forløb i TUBA.

”TUBAs hjælp er enormt effektiv til at forhindre, at de unge får større sundhedsmæssige og sociale problemer. Det glæder vi os til at fortælle Uffe Elbæk meget mere om til besøget,” fortæller Henrik Appel.

Partileder Uffe Elbæk besøger TUBA på Vesterbrogade 69, 1., 1620 København V torsdag den 17. december kl. 14-15.

Besøget er åbent for pressen ved kontakt til Pressechef Marie Bjerre Birkholm - 30939101.

Emner

  • Sociale spørgsmål

TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere.

TUBA tilbyder hjælp til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Hvert år hjælper TUBA 7000 unge via terapi, onlinerådgivning, undervisning og kurser. 

TUBA er en del af Blå Kors Danmark.

Kontakt

Sisse Tvegaard Andersen

Pressekontakt Presse- og kommunikationschef 30672486

Henrik Appel

Pressekontakt Landsleder 2014 4171