Skip to main content

Charlotte WWiebe er TUIs nye bæredygtighedsdirektør

Pressemeddelelse   •   Feb 03, 2020 10:09 CET

Charlotte WWiebe

TUI Group har kigget mod Norden i deres søgen efter en ny bæredygtighedsdirektør, og valget er faldet på den nu tidligere HR-direktør og medlem af koncernledelsen i TUI Nordic, Charlotte WWiebe. Siden 2010, har Charlotte haft succes med at drive forandring i en af TUIs mest innovative afdelinger, og den evne får hun nu lov til at overføre til TUIs globale bæredygtighedsindsats.

I hendes nye rolle vil hun rapportere til Thomas Ellerbeck, som er medlem af koncernledelsen, direktør for Corporate & External Affairs hos TUI Group samt bestyrelsesformand for TUI Care Foundation:

”Charlotte har haft succes med at drive forandring i hendes tid hos TUI Nordic. Hendes interesse for bæredygtig transformation og innovation, er sammen med hendes forandringsforståelse de perfekte kvaliteter i hendes nye rolle som bæredygtighedsdirektør i gruppen. Turisme er en styrke for det gode og vores ambition for TUIs nye bæredygtighedsstrategi 2030 er klar: Vi vil fortsætte med at sætte standarder for bæredygtighed i vores industri – en balance mellem miljømæssige, sociale og økonomiske dimensioner af bæredygtig turisme,” siger Thomas Ellerbeck.

Fra marts 2020, vil Charlotte WWiebe have ansvaret for TUI Groups nye bæredygtighedsstrategi, med missionen om at styrke TUIs frontløberrolle inden for området og forme fremtidens bæredygtige turisme. I samarbejde med TUIs bæredygtighedshold i alle dele af forretningen, vil hun lede strategiprocessen og præsentere den nye bæredygtighedsstrategi frem mod 2030 i begyndelsen af næste år.

I Norden har Charlotte meget succesfuldt orkestreret skabelsen af fremtidens arbejdsplads og støttet den nordiske forretning og udvikling til at blive TUI Groups frontløber inden for digitalisering og innovation. I 2019 blev hun tildelt titlen som ”Årets HR-direktør i Sverige”, en hyldest til ære for hendes bidrag til den vellykkede transformation af TUI Nordic. Da de nordiske lande er frontløbere inden for bæredygtig udvikling, har Charlotte også arbejdet med implementering af bæredygtig praksis inden for turisme og inden sin HR-karriere operationel erfaring fra blandt andet hotelbranchen. Hun forlader nu sin rolle i Norden for at arbejde i en mere global kontekst for TUI, men med den samme værktøjskasse – forandring, innovation og læring.

”Bæredygtig transformation er en af de største udfordringer i vores tid. Jeg er overbevist om, at bæredygtighed, forretning og profitabilitet går hånd i hånd. Mit mål er derfor at fortsætte det tætte samarbejde med kolleger i hele TUI Group, såvel som med vores interessenter og partnere, for at drive forandring og skabe en mere bæredygtig forretning – for vores kunder og destinationer, vores kolleger og planeten. Nye idéer og ny teknologi er nødvendig for at løse den opgave. I de kommende år, vil vi fortsætte med at forme fremtidens rejseindustri med et stærkt fokus på mennesker, en blomstrende forretning og vores planets behov,” siger Charlotte WWiebe. 

TUI Nordic er den største aktør på det nordiske rejsemarked. Koncernen tilbyder pakkerejser, fly og krydstogt og blev etableret i Danmark i 1967. TUI Nordic består af TUI i Danmark, Sverige, Norge og Finland, samt Nazar og flyselskabet TUI fly Nordic. Koncernen ændrede navn til TUI i 2016 og har siden år 2000 været en del af TUI Group, verdens førende rejsekoncern, som opererer på mere end 180 destinationer verden over. TUI Group har base i Tyskland og er børsnoteret på FTSE 100 og tyske MDAX. TUI Group har 70.000 ansatte i mere end 100 lande og tilbyder sine over 21 millioner kunder en heldækkende service fra booking til hjemkomst. TUI dækker med sin virksomhed hele den turistiske værdikæde, hvilket indbefatter ledende rejsearrangører, 1.600 rejsebyer i Europa, fem europæiske flyselskaber med mere end 130 kort- og langdistancefly og mere end 380 TUI-ejede hoteller, herunder premium brands som RIU og Robinson. Med 17 krydstogtskibe som MS Europa, luksusskibet MS Europa 2, TUI Cruises’ Mein Schiff-flåden og fartøj under varemærket Marella Cruises i Storbritannien, er TUI også en velpositioneret koncern på det hastigt voksende krydstogstogtsmarked. Globalt ansvar for bæredygtig økonomi, økologi og socialt ansvar er grundlæggende for forretningen. TUI Nordic var det første af de større rejseselskaber i Norden til at klimakompensere for egne fly og hoteller tilbage i maj 2019. Som den eneste rejsekoncern i verden er TUI medlem af FN’s Global Compact.