Skip to main content

De Kanariske Øer fortsætter sin dominans som europæisk vinterfavorit

Pressemeddelelse   •   Dec 02, 2019 12:55 CET

Omkring 27 millioner gæster rejser med TUI til mere end 100 destinationer hvert år. TUI Holiday Atlas for vinteren 2019/20 konkluderer, at europæiske feriegæster vender tilbage til de samme destinationer denne vinter. Gran Canaria er ikke bare danskernes, men også europæernes foretrukne vinterdestination samlet set. Tenerife og Lanzarote følger lige efter, side om side med Phuket i Thailand og Hurghada i Egypten.

For tyske feriegæster er Fuerteventura højdespringeren denne vinter, mens franskmændene foretrækker at holde deres vinterferie længere væk i Punta Cana i Den Dominikanske Republik. Britiske, irske og belgiske feriegæster er enige om at foretrække Tenerife, mens svenske, finske, norske og danske feriegæster endnu en gang valfarter til Gran Canaria. I Polen er Tyrkiet den foretrukne vinterdestination, mens østrigerne tager til Maldiverne og schweizerne til Phuket. Sidst men ikke mindst er hollænderne også mest til langdistancedestinationerne med Curacao som højdespringeren.

Næsten alle europæiske TUI-gæster foretrækker destinationer med solskin denne vinter, med undtagelse af hollandske, østrigske og tyske feriegæster, som også vil på ferie i Østrig. Samtidig cementerer Egypten endnu en gang det comeback, landet leverede sidste år, mens De Kanariske Øer fortsat er øverst.

TUI Nordic er den største aktør på det nordiske rejsemarked. Koncernen tilbyder pakkerejser, fly og krydstogt og blev etableret i Danmark i 1967. TUI Nordic består af TUI i Danmark, Sverige, Norge og Finland, samt Nazar og flyselskabet TUI fly Nordic. Koncernen ændrede navn til TUI i 2016 og har siden år 2000 været en del af TUI Group, verdens førende rejsekoncern, som opererer på mere end 180 destinationer verden over. TUI Group har base i Tyskland og er børsnoteret på FTSE 100 og tyske MDAX. TUI Group har 70.000 ansatte i mer end 100 lande og tilbyder sine over 21 millioner kunder en heldækkende service fra booking til hjemkomst. TUI dækker med sin virksomhed hele den turistiske værdikæde, hvilket indbefatter ledende rejsearrangører, 1.600 rejsebyer i Europa, fem europæiske flyselskaber med mere end 130 kort- og langdistancefly og mere end 380 TUI-ejede hoteller, herunder premium brands som RIU og Robinson. Med 17 krydstogtskibe som MS Europa, luksusskibet MS Europa 2, TUI Cruises’ Mein Schiff-flåden og fartøj under varemærket Marella Cruises i Storbritannien, er TUI også en velpositioneret koncern på det hastigt voksende krydstogstogtsmarked. Globalt ansvar for bæredygtig økonomi, økologi og socialt ansvar er grundlæggende for forretningen. TUI Nordic var det første af de større rejseselskaber i Norden til at klimakompensere for egne fly og hoteller tilbage i maj 2019. Som den eneste rejsekoncern i verden er TUI medlem af FN’s Global Compact.