Skip to main content

Her vil danskerne på ferie i år

Pressemeddelelse   •   Jun 13, 2019 11:23 CEST

TUI

Hvor vil de danskerne gerne hen på sommerferie i år?

Det har verdens største rejseselskab, TUI, undersøgt blandt deres danske kunder.

Resultaterne over sommerferiebookinger blandt danske kunder i år viser, at det især er de solrige destinationer med typisk høje temperaturer, som lokker danskerne. Det oplyser TUI i en pressemeddelelse.

Mest populær er den græske middelhavsø Kreta, mens Mallorca følger lige i hælene. Tredje mest populære destination er Antalyakysten i Tyrkiet, efterfulgt af Rhodos og Cypern.

- Kreta og Mallorca er gengangernes foretrukne rejsemål, ligesom De Kanariske Øer er det i vinterperioden. Hoteludbuddet er enormt, og de danske gæster har det med at forelske sig i begge øer, når de først har besøgt dem. Det får dem til at vende tilbage år efter år, siger Mikkel Hansen, pressechef for TUI i Danmark, i pressemeddelelsen.

Det er specielt familierne, der bestemmer, hvilke destinationer som havner øverst på listen.

- De fleste af vores gæster er familier. De leder efter større hotelkoncepter, som har aktiviteter og faciliteter, der sikrer børnene en god ferie, hvor de kan holdes beskæftiget. Derfor ser vi også, at de destinationer, som har det største udvalg af familiehoteller, ligger øverst på listen, siger Mikkel Hansen.

Tyrkiet igen populært

Samtidig viser tallene fra TUI, at ud af de fem mest populære rejsemål er Rhodos og Mallorca gået en anelse tilbage i popularitet, mens Cypern og Antalyakysten i Tyrkiet er gået frem. Sidste år lå Mallorca over Kreta, men i år er det altså omvendt.

- Stigningen for Tyrkiet hænger sammen med, at landet ikke længere er plaget af de samme uroligheder, som vi så for flere år tilbage. Siden dengang er landet steget og steget i popularitet hvert år hos danske feriegæster med kurs mod samme højder, som vi har oplevet for år tilbage, siger Mikkel Hansen.

TUI Nordic er med en markedsandel på 22 procent den største aktør på det nordiske rejsemarked. Koncernen tilbyder pakkerejser, fly og krydstogt og blev etableret i Danmark i 1967. Nogle af de mest populære rejsemål i Danmark er De Kanariske Øer, Mallorca, Thailand, Grækenland og Tyrkiet. TUI Nordic består af TUI i Danmark, Sverige, Norge og Finland, samt Nazar og flyselskabet TUI fly Nordic. Koncernen ændrede navn til TUI i 2016 og har siden år 2000 været en del af TUI Group, verdens førende rejsekoncern som opererer på mere end 180 destinationer verden over. TUI Group har base i Tyskland og er børsnoteret på FTSE 100 og tyske MDAX. TUI Group har 76.000 ansatte i 130 lande og tilbyder sine over 20 millioner kunder en heldækkende service fra booking til hjemkomst. TUI dækker med sin virksomhed hele den turistiske værdikæde, hvilket indbefatter ledende rejsearrangører, 1.800 rejsebyer i Europa, seks flyselskaber med mere end 130 kort- og langdistancefly og mere end 300 gruppeejede hoteller, herunder RIU og Robinson. Med 16 krydstogtskibe som MS Europa, luksusskibet MS Europa 2, TUI Cruises’ Mein Schiff-flåden og fartøj under varemærket Marella Cruises i Storbritannien, er TUI også en velpositioneret koncern på det stærkt-voksende krydstogstogtsmarked. Globalt ansvar for bæredygtig økonomi, økologi og socialt ansvar er grundlæggende for forretningen. Som den eneste rejsekoncern i verden er TUI medlem af FN’s Global Compact.