Skip to main content

Lasse Toft ny administrerende direktør for Tyréns i Danmark

Pressemeddelelse   •  Dec 03, 2015 14:00 CET

Lasse Toft er ansat som ny adm. direktør for Tyréns danske datterselskab Hansen, Carlsen & Frølund A/S. Han kommer fra en stilling som områdechef for Byggeri og Anlæg i Balslev A/S. Lasse er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet og har stor erfaring med forretningsudvikling og ledelse af industri- og rådgivnings virksomheder.

Hansen, Carlsen & Frølund A/S tilbyder rådgivning indenfor VVS, energi, bæredygtighed, el, automatik og konstruktion. Moderselskabet Tyréns vil i de kommende år udvide virksomhedens portefølje og tilbyde totalrådgivning indenfor alle typer af bæredygtigt samfundsbyggeri på det danske marked. Parallelt med Lasse Tofts tiltrædelse som adm. direktør ændrer Hansen, Carlsen & Frølund A/S navn til Tyréns A/S. 

– Jeg er sikker på at Lasse kan etablere Tyréns som en af de store aktører indenfor samfundsbyggeri i Danmark. Hans leder evner og store erfaring fra forskellige områder i industrien og den rådgivende branche kommer til at styrke vores tilstedeværelse på markedet og udvide vores forretningsgrundlag siger Christian Lindfors, bestyrelsesformand for Hansen, Carlsen & Frølund A/S.

Lasse er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet og har en HD i organisation fra CBS (Copenhagen Business School). Før Balslev arbejde han som udviklingschef for Rockwool i norden og som projektleder hos MT Højgaard og Unicon.

– Jeg føler mig utroligt stolt over at blive en del af en større virksomhed, der vil investere i sin forretning, både når det gælder vækst, kompetencer og nye komplementære markeder og projekter. Tyrens er kendt for at have medarbejdere, der besidder et generelt fagligt højt niveau med netværk til bygherrer, uddannelsesinstitutioner og byggebranchen som helhed. Jeg vil sammen med medarbejderne lægge mig i selen for at dette også skal komme det danske marked til gode og Øresundsregionen som helhed, siger Lasse Toft.

Tyréns danske kontor indgår i Tyréns svenske region syd, som har 350 ansatte og kontorer i Herlev, Malmø, Lund, Helsingborg, Kristianstad, Växjö og Jönköping.

Lasse tiltræder januar 2016 og vil indgå i regionens ledergruppe. Lasse erstatter Rene Almind som fortsætter i en rolle som afdelingsleder for el og automatik i Tyréns A/S.

For yderligere information:
Christian Lindfors, Bestyrelsesformand i Hansen, Carlsen & Frølund A/S og Region direktør – region syd – Tyréns AB. tel. +46 10 452 25 94 eller +46 70 238 16 40

Lasse Toft, kommende administrerende direktør Tyréns A/S, tel. +45 28 14 79 00

Tyréns är ett av Sveriges ledande konsultföretag inom samhällsbyggnad med omkring 1 500 anställda på kontor runtom i landet och i det delägda företaget AKT II i London samt dotterbolagen HaCaFrø i Danmark och Tari i Estland. Vi är specialister inom stadsbyggnad och infrastruktur och erbjuder kundanpassade lösningar för en hållbar samhällsutveckling.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar