Kulturkneb gør Tysklands natur grønnere

I Tyskland er der aldrig langt til naturoplevelser. Næsten en tredjedel af landet er dækket af skov, og næsten halvdelen af landarealet er beskyttet område – ud over 16 nationalparker findes der mange naturreservater og naturparker. Og tyskerne bruger naturen flittigt, iført vandrestøvler, på cykel eller i båd.

Det er let at bevæge sig ud i og rundt i den tyske natur, også med offentlig transport, og der opfindes hele tiden nye måder at bruge naturen på.

Det med at gøre naturen tilgængelig med kulturens hjælp er et gammelt kneb. Den have- og kvindeglade fyrst Pücklers landskabshave i delstaten Brandenburg var allerede på fyrstens egen tid åben for alle.

Og turen op på Kyffhäuser (473 m o h) kan nok tage pusten fra de fleste, men til gengæld belønnes man ikke bare med udsigt, men også med indsigt i den tyske historie.

I naturområdet Rhön tilbydes der organiserede nattevandringer under en stjernebesat og kulsort nattehimmel.

Når traner i flokke på tusindvis snart kommer flyvende hen over delstaten Mecklenburg-Vorpommern, er der naturligvis arrangerede tranesafarier til de bedste landingspladser.

Og på Sylt giver en lang gåtur langs vestkysten endnu mere mening, efter der er opsat infotavler, der fortæller om de bedste marsvine-udsigtsposter på turen.

Med venlig hilsen
Tysk Turist Information

Smugkig før den internationale haveudstilling i Berlin 2017

Kvindeglad og visionær var verdensmanden Hermann Fürst von Pückler-Muskau. Og god til at markedsføre sig selv, lige til sin død som 86-årig for næsten 150 år siden.

Nu hædres han ved den internationale haveudstilling IGA, der til foråret åbner i Berlin, for fyrsten var med til at skabe Park Babelsberg uden for hovedstaden i Potsdam, der dengang var den preussiske kongefamilies foretrukne opholdssted.

Pückler-Muskau skabte sit egentlige livsværk ved sit slot i Branitz i Brandenburg, hvor han anlagde en vidtstrakt landskabspark, der var åben for alle.

Den excentriske havemand formøblede den medgift, han fik, da han giftede sig med Lucie von Hardenberg, på sit oprindelige slot i Muskau, og hun foreslog derfor en proformaskilsmisse. Planen var, at fyrsten skulle rejse til England og gifte sig med en rig enke, men det lykkedes ikke. I stedet skrev han, bl.a. rejseberetninger, og de blev så populære i hele verden, at han tjente penge nok til at omsætte de haveideer, han havde hovedet fuldt af, til virkelighed.

Ingen behøver derfor vente til næste år med at se Pücklers have, som han skabte i de sidste 25 år af sit liv, og som er så stor, at man dårligt kan nå igennem den på en enkelt dag. Haven kan dog også besøges i hestevogn og sågar ad vandvejene i gondol.

Slottets udstilling fortæller om fyrstens eventyrlige liv og hans mange rejser, der bragte ham til England, hvor han fandt inspiration til sine haver, men også til Egypten og langt ned i Afrika. Og biblioteket står, som havde fyrsten lige rejst sig fra sine haveplaner for at gå en tur i haven.

Det har han ikke - Hermann Fürst von Pückler-Muskau ligger begravet i en bevokset pyramide i en kunstig sø i haven – sammen med sin fraskilte kone.

Historiemaleri midt i naturen

Naturpark Kyffhäuser er et lille bjerg- og skovområde syd for Harzen med flere vandremuligheder i overkommelige højder - højest er Kulpenberg på 473 meter.

Langs den 37 km lange vandrerute Kyffhäuserweg blandes en spændende cocktail af natur og kultur – her er mindesmærker for tyske kejsere på bjergtoppen og i underjordiske grotter.

Et af verdens største vægmalerier gemmer sig på ruten inde i Panorama-museet ved Bad Frankenhausen. Det er malet til minde om et blodigt slag i 1525 mellem rigshæren og en bondeoprørshær under ledelse af Thomas Müntzer.

Thomas Müntzer var Luther-tilhænger men gik ind for sociale reformer såvel som for kirkelige, og det støttede Luther ikke. Ved bondeoprøret mistede 6000 fattige bønder livet, og den dybt angrende Müntzer blev henrettet. På grund af de store tab kaldes stedet også Schlachtberg (Slagtebjerget).

I anledning af 450-årsdagen for slaget blev der i DDR-tiden opført et monument og et museum, for det socialistiske styre tolkede bondeoprøret som en forløber for den socialistiske revolution.

Inde i det cylindriske mindesmærke ses professor Werner Tübkes udlægning af slaget på et panoramamaleri. Billedet er 124 gange 14 meter.

Stjernekiggere på guidede natteture i Rhön

Biosfærereservatet Rhön strækker sig ind i tre delstater, nemlig Thüringen mod øst, Hessen mod vest og Bayern mod syd.

Det kuperede, grønne landskab er flot set fra oven, og svæveflyvere, ballonflyvere og drageflyvere får et godt overblik over de kegleformede bjerge, der tydeligt ses som kratere i udslukte vulkaner.

Den højeste top, Wasserkuppe (950 m o h), er kendt som svæveflyets arnested, men vandre- og mountainbikeruter som Kelterstien og

Det grønne Bånd – sidstnævnte går langs den tidligere grænse mellem Øst- og Vesttyskland - krydser også ind gennem Rhön, hvor bøgeskov veksler med sletter med græssende får.

En særlig attraktion er Stjerneparken Rhön,der giver ordet natteliv ny betydning. Rhön ligger så langt fra storbyernes lysforurening, at den kulsorte nattehimmel åbner op til det vidt udspændte himmelrum med Mælkevejens strålende bånd og millioner af andre stjerner og galakser.

En tur gennem stjerneparken kan gøres alene med nyttigt informationsmateriale i hånden eller på en guidet nattevandring.

Det syvende vidunder lander snart ved Østersøen

Delstaten Mecklenburg-Vorpommern tæller sine attraktioner – der er syv af slagsen: Øerne, Kridtklinterne, Vildnisset, Lagunerne, Sølandskaberne og Kystskovene.

Det syvende under er traner på rast. De har ikke fast adresse i området, men kommer forbi på træk forår og efterår, og snart begynder de kæmpestore efterårstræk sydpå, der får tusindevis af traner til at slå sig ned for at fouragere på marker og enge i det meste af Mecklenburg-Vorpommern op med Østersøen.

I kystområdetmellem øen Rügen og Fischland-Darß-Zingst plejer op mod 70.000 traner at lande. Groß Mohrdorf ved Stralsund er en af de vigtigste rastepladser i Europa, og fra fotoskjul og fugletårne kan man komme helt tæt på de store traner.

Fra Kurhaus i Zingst kan man komme på guidede traneture med hestevogn og til fods eller på cykel. Man kan også komme på en guidet tur med udflugtsskib.

Marsvinrute får folk ud blandt får og lyng på Sylt

Sylt, den største af de nordfrisiske øer, er for feinschmeckere, både når det gælder mad og naturoplevelser. I løbet af sommeren får de godt 20.000 indbyggere selskab af hundredtusindvis af turister, især fra Tyskland, og Westerland, øens administrative centrum, svulmer op til en storby.

Men det er naturen, der er Sylts kapital: Marskland ved østkysten ind mod fastlandet, brede sandstrande og klitlandskaber ud mod Nordsøen og indimellem strandenge og hede med blomstrende lyng. Alt sammen landskaber, der skal passes på, og det bliver der – mere end halvdelen af øen er under en eller anden form for beskyttelse.

Vestkysten er et stort trækplaster, når det er strandvejr, men hvis solen gemmer sig, tager mange på tur langs stranden, hvor der kan være marsvin i sigte i et stort hvalbeskyttelsesområde.

I alt regner man med, at 6000 marsvin tumler sig i bølgerne vest for Sylt. 12 nyopsatte infostandere langs stien mellem Hörnum og List fortæller om de store havpattedyr, om levevis, om kælvesteder og om kystbeskyttelse i det særegne landskab.

Hvalbeskyttelsesområdet er en del af Nationalpark Schleswig-Holsteinisches Wattenmeer, men badning, surfing og drageflyvning og andre aktiviteter er tilladt. I og uden solskin.