Gå til indhold
Temakampagne 2015: The Danish Link - Se Tyskland med danske øjne!

Pressemeddelelse -

Temakampagne 2015: The Danish Link - Se Tyskland med danske øjne!

Med kampagnen "The Danish Link" opfordrede Tysk Turist Information sidste år danskerne til at følge de danske spor i Tyskland. Kampagnen, der samler 425 af disse spor, blev en stor succes og fortsætter i år. Netop nu kører en række TV-spots med overskriften "den tyske forbindelse".

Alle 425 links findes på www.germany.travel/danishlink,hvor man også kan læse om Lykke Friis' og Thure Lindhardts favoritsteder i Tyskland. Den tilhørende app "The Danish Link" kan downloades i App Store.I flere uger efter sin lancering toppede app'en hitlisten over de mest populære apps, udviklet til det danske marked!

Tysk Turist Information har også udgivet et trykt oversigtskort med 50 udvalgte "Danish Links".

Slottet i Husum

Slottet i Husum stammer fra slutningen af 1500-tallet og fungerede i 1600-tallet bl.a. som enkesæde for hertuginde Augusta, der var søster til Christian IV. Omkring midten af 1700-tallet var slottet i så dårlig stand, at det var nedrivningstruet, men Frederik V kom til undsætning og gennemførte en omfattende renovering. I den forbindelse indrettede han bl.a. en række repræsentationslokaler og en bolig, der stadigvæk kan ses. I dag er slottet ramme om musik- og kulturarrangementer - og i slotshaven står over fire millioner violette krokus lige på spring

Asta, Mads og Thure

I Babelsberg-filmstudierne i Potsdam har verdens største skuespillere stået foran kameraet - også en række danske: "Die Asta" startede sin karriere her, "Flammen og Citronen" med Mads Mikkelsen og Thure Lindhardt og senest "Mænd og høns" også med Mads Mikkelsen er optaget her. Forlystelses- og temaparken Filmpark Babelsberg er en integreret del af den moderne medieby. Tag et kig bag filmkulisserne, oplev nervepirrende stuntshows, få et sansekick i 4D-biografen og meget mere.

Barndommens somre i Schwerin

Dronning Margrethes farmor, Alexandrine von Mecklenburg, blev født på slottet i Schwerin, hvor hun også tilbragte mange barndomssomre. Alexandrines børneværelse er i dag en del af slottets porcelænsgalleri, hvor man bl.a. kan se to vaser fra Den Kongelige Porcelænsfabrik. Vaserne var bryllupsgaver til Christian X og Alexandrine. Fotos viser, hvordan værelset har set ud i Alexandrines barndom. Slottet ligger romantisk på en ø midt i Schwerin og kendes også som "Nordtysklands Neuschwanstein".

Danskeren og industrieventyret

I starten af 1900-tallet rejste Jørgen Skafte Rasmussen til Sachsen, hvor han begyndte at eksperimentere med en dampdrevet bil, Dampf Kraft Wagen. I løbet af få år skabte han verdens største motorcykelfabrik, og DKW blev en del af Tysklands næststørste bilfabrik. I dag lever DKW videre som en af de fire ringe i Audikoncernens logo. DKW-modellerne vil få en fremtrædende placering på den nye permanente udstilling på Sächsisches Industriemuseum i Chemnitz. Udstillingen åbner i juni i år.

Tipoldemor Thyra

I 1878 giftede Ernst August von Hannover sig med Christian IX's yngste datter prinsesse Thyra. Den unge Ernst August von Hannover, der driver Schloss Marienburg i dag, er prinsessens tipoldebarn. Thyras svigerfar, Georg V von Hannover, opførte slottet som en kærlighedsgave til sin hustru Marie i midten af 1800-tallet. I dag rummer slottet spændende samlinger, og året ud vises udstillingen "Vejen til kronen" i anledning af 300-året for personalunionen mellem Storbritannien og Hannover.

Related links

Emner


Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.

Kontakt

Lotte Voigt Arnsted

Lotte Voigt Arnsted

Pressekontakt Pressechef

Relateret materiale

Tyskland - Blandt venner

Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.

Tysk Turist Information
Amaliegade 13
1256 København K
Danmark