Gå til indhold
Temakampagne 2016: Fascinerende naturferier i Tyskland

Pressemeddelelse -

Temakampagne 2016: Fascinerende naturferier i Tyskland

"Fascinerende naturferier i Tyskland" er titlen på den verdensomspændende temakampagne, som German National Tourist Board (GNTB) har planlagt for 2016. Centralt i næste års salgs- og marketingaktiviteter vil være de mere end 130 nationale naturlandskaber i Tyskland – 16 nationalparker, 15 UNESCO-biosfærereservater og 104 naturparker. I den forbindelse giver undertemaerne "Naturen overrasker" og "Nyd naturen" indblik i relativt ukendte aspekter og rejsemuligheder samt konkrete tips og baggrundshistorier.

"Ifølge GNTB's undersøgelse blandt feriegæster og forretningsrejsende om bl.a. de vigtigste grunde til at vælge Tyskland som rejsemål, udpeger 37 pct. af de udenlandske besøgende "Landskab og natur" som et af de vigtigste kriterier – efter "Seværdigheder", siger Petra Hedorfer, administrerende direktør i GNTB. "I 2014 besøgte 2,6 mio. europæere Tyskland som led i en naturrejse, og dermed er Tyskland blandt verdens populære naturrejsemål for europæiske turister, sammen med Østrig og Frankrig. Mere end en tredjedel af det tyske landområde har en særlig beskyttelse som nationale naturlandskaber, og dermed er Tyskland på en andenplads på verdensplan. Denne ansvarsbevidste og konsekvente naturbeskyttelse skal udnyttes til at positionere Tyskland stærkere som et bæredygtigt rejsemål og til at fremme ferie i landområderne yderligere. Tyskland er allerede godt kendt som et kulturelt rejsemål – målet med den nye kampagne er, at vores land i højere grad skal anses som et naturrejsemål".

Temakampagnen "Fascinerende naturferier" er planlagt som en onlinekampagne, der overvejende benytter de digitale platforme til markedsføringen. Derfor er indholdet om naturturisme på www.germany.travel/natur blevet udvidet: Alle nationale naturlandskaber placeres på et interaktivt kort. Til hver af de 16 nationalparker, 15 biosfærereservater og 48 udvalgte naturparker er der lavet dybdegående websider på tysk, engelsk og yderligere sprog fra de vigtigste markeder. En navigationsfunktion gør det let for brugeren at søge på de naturlandskaber, der passer til forskellige ferieønsker ved hjælp af forskellige filtreringsfunktioner . (www.germany.travel/enjoy).

To blog-projekter – Blogger@Nature og Blogger Challenge – skal sikre en løbende udvikling af ideer til historier og anbefalinger. Det vil ske i form af tekst, billede og video under ét hashtag, og målet er at øge trafikken på www.germany.travel/natur. På www.germany.travel/enjoygermannature vil brugergenereret indhold blive samlet på en selvstændig social væg.

Emner

Kategorier


Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.

Kontakt

Lotte Voigt Arnsted

Lotte Voigt Arnsted

Pressekontakt Pressechef

Tyskland - Blandt venner

Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.

Tysk Turist Information
Amaliegade 13
1256 København K
Danmark