Skip to main content

Las Cueveas Beach på Trinidad modtager Blue Flag Award for andet år i træk

Pressemeddelelse   •   Dec 16, 2015 14:20 CET

Med den forestående krydstogtsæson lige om hjørnet kunne Trinidad & Tobagos turistminister Shamfa Kudjo for nylig annoncere, at Las Cuevas-stranden på Trinidads nordlige kyst for andet år i træk modtager den prestigefulde Blue Flag-award.

Ministeren kunne selv hejse det blå flag på den billedskønne sandstrand og understregede i den forbindelse, at certificeringen vil medføre endnu bedre strandoplevelser og -muligheder for både lokale og besøgende i fremtiden. "Vi modtager Blue Flag-certificeringen med stor stolthed og glæde, da vi med vores strandprogram løbende arbejder på at styrke både miljø, kystbeskyttelse og lokalsamfund. Det er planen at udvide programmet til Maracas Beach og strandene på vores tvillingeø Tobago," udtaler Shamfa Kudjo.

Las Cuevas Bay er indtil videre den eneste strand i den sydlige del af det engelsktalende Caribien med en Blue Flag-certificering. `Blue Flag´ tildeles strande og marinaer over hele verden, der lever op til en række strenge krav til bl.a. bæredygtighed, vandkvalitet og sikkerhed. 

Læs mere om Las Cuevas Beach Facility på www.blueflag.org/menu/awarded-sites/2015/southern-hemisphere/trinidadandtobago/trinidad/lascuevasbeachfacility

United Spirit Nordic er et nordisk GSA bureau med kunder som Trinidad & Tobago Tourism, Jordan Tourism og Star Clipper. Dere vil på vor newsdesk blive opdateret med information fra både Trinidad & Tobago, Jordan og om Star Clipper sejlskibskrydstogter

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy