Fra idé til forretning - fra kopi til original

Pressemeddelelse  •  2011-01-05 14:04 CET

Hvordan er det lykkedes de asiatiske virksomheder at skabe så markante forretningsmæssige succeser på så kort tid - og hvad kan danske virksomheder lære af det? Det nye projekt asiaNBC – fra idé til forretning - den asiatiske tilgang vil søge svarene i et formelt partnerskab med en række af de førende asiatiske virksomheder på innovationsområdet samt en håndfuld af Danmarks største virksomheder (se faktaside).

Danske virksomheder har brug for ny viden
Projektet er det første, der med denne partnerskabstanke og med afsæt i både forskning og praksis, vil undersøge, afdække og lære af disse asiatiske succeser, og omsætte denne viden til brug i danske virksomheder. Den nye klasse af asiatiske virksomheder, der i projektet omtales som de nye asiatiske innovatører, satser stærkt og bevidst på at udvikle og højne virksomhedens innovationsevne, med en innovationsstrategi, der kombinerer kortsigtet læring med langsigtet fokus. Den viden, som projektet genererer, kan bidrage til netop det, som mange danske virksomheder er på udkig efter: Et bedre udbytte af deres investeringer i innovation.

– Asiatiske virksomheder har i mange år kunnet lære af os - nu er det vores tur til at lære af dem. Innovation og forretningsudvikling handler meget om læring og læringsprocesser, og det er de gode til i Asien. De er gode til at tilpasse sig kundernes reaktioner på nye produkter, siger Peter Skat-Rørdam, direktør i Universe Fonden, der har udviklet projektet og skal drive det de næste to år.

Projektet er bygget op om en række såkaldte Learning Exchanges, hvor de involverede parter mødes og udveksler viden og erfaringer med hinanden. Den første læringsudveksling mellem projektets danske og asiatiske virksomheder finder sted i Shanghai den 31. maj. til 3. juni og samler omkring 20 deltagere.

Programmet vil bestå af fire dages oplæg og dialog baseret på en lang række forudgående interviews med virksomhederne.

Formålet med denne første Learning Exchanges er at identificere konkrete metoder, som virksomhederne kan implementere i deres innovationsprocesser i løbet af de næste 5 måneder. Til november mødes alle de deltagende virksomheder i 2. Learning Exchange. Denne gang i Danmark.

Resultatet tilgængelig for alle
Projektet vil resultere i en slags metodehåndbog – en samling af idéer, koncepter og principper, der tilsammen udgør en guide til den asiatiske innovationstilgang. Denne viden bliver tilgængelig for danske virksomheder og organisationer, der har interesse i dette område. Man kan som virksomhed bekende sin interesse i projektet og blive en såkaldt ”følgevirksomhed”, der får glæde af de resultater, projektet frembringer.

Projektets partnere
Projektet er baseret på et tæt samarbejde med forskningsmiljøer og virksomheder i Asien og Danmark. Det er lykkedes at få engageret tre førende universiteter i Korea, Singapore, Kina samt Århus Universitet i projektet, der sammen med Universe Fonden som den drivende part og fem store, danske virksomheder (se faktaboks) vil udgøre projektets kerne.

Projektet er udviklet af og ledes af Universe Fonden, og finansieret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Bevillingen fra ministeriet er givet i 2009. Projektet skal forløbe over en 2-årig periode.

For yderligere information om projektet:
Peter Skat-Rørdam, direktør i Universe Fonden:
psr@universefonden.dk / tlf. 21 15 91 02.

Om Peter Skat-Rørdam:
49 år, uddannet cand. polit med en ph.d. i corporate entrepreneurship. Har tidligere Haft ansvaret for opbygningen af corporate entrepreneurship initiativerne på Danmarks Tekniske Universitets Executive School of Business i samarbejde med store danske virksomheder som FLSmidth, TrygVesta og Danfoss. Kommer fra en direktørpost i konsulentenheden Impact by Danfoss, der var specialiseret i at gøre nyeste forskning inden for bl.a. intrapreneurship, fremtidsscenarier og iværksætteri praktisk anvendeligt for virksomheder.

Universe Fonden udvikler og driver projekter på tværs af skoler og erhvervsliv for at skabe viden til læring, kreativitet, innovation og global vækst.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar


You haven't completed the steps for your Hosted Newsroom

You haven't entered a correct link to your helper.html file for your Hosted Newsroom. Go to Publish and complete the steps.