Pressemeddelelse -

Legepladser får eget magasin

For første gang i Danmark udkommer der nu et magasin specielt om legepladser, udendørs fitness og parkour. Målgruppen er kommuner, klubber, foreninger og ikke mindst landets boligselskaber.

Danske boligselskaber investerer hvert år millioner i nye legepladser, boldbaner, fitness og et væld af andre faciliteter. Det samme gør kommuner, klubber og foreninger. Men hidtil har de været henvist til produktkataloger og hjemmesider, når de har forsøgt at få et overblik. Det laver et nyt magasin nu om på. For her er det boligselskaberne selv, der kommer til orde.

"Vores mål er at sætte en ny dagsorden, hvor legepladser ikke er noget, man anskaffer af pligt, men tværtimod ser som et aktiv for boligselskabet i det lange perspektiv," siger Sara Eklund fra Uno Koncept, redaktør af det nye Uno Magasin. "Vi lever af at sælge legepladser, men vil gerne inspirere til, at man løfter blikket og ser potentialet i at tænke i nye baner – uanset hvem der i sidste ende skal levere løsningen. Derfor har vi talt med nogle af dem, der har gjort det godt."

Artiklerne i Uno Magasinet kommer vidt omkring. Der er boligselskabet i Albertslund, hvor nye legepladser har givet en årlig besparelse på 300.000 kr. i kraft af mindre hærværk. Der er det store byggeri i Ringsted, hvor de gik fra tomme lejligheder til ventelister takket være ambitiøse fællesfaciliteter. Og der er visionære arkitekter, som indretter utraditionelle motionspladser midt på Nørrebro.

"Legepladser og motionsredskaber kan være nøglen til at skabe ny fremdrift og en ny kultur blandt beboerne, og derfor er vi gået på opdagelse blandt nogle af dem, der ikke lige har valgt standardløsninger, men er gået deres egne veje og haft succes med det. Det har vi samlet i magasinets artikler og illustreret det med masser af billeder.

Uno Magasinet bliver sendt ud sammen med bladet Boligen, men man er altid velkommen til at ringe eller skrive efter et eksemplar, hvis man ikke har fået det," understreger redaktør Sara Eklund

Related links

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • uno
  • uno koncept
  • lekredskaber
  • magasin
  • legepladser
  • uno magasin
  • uno magasinet
  • boligen
  • parkour
  • udendørs fitness
  • boligforeninger
  • motionsredskaber
  • sara eklund

UNO forhandler legeredskaber, multibaner og udendørs fitness fra flere af Europas største og førende producenter. Virksomheden er etableret i 2004 og har siden starten haft fokus på at tilbyde kunderne enestående valgfrihed, rådgivning og kvalitet. UNO blev kåret som gazelle virksomhed i 2010 og 2011.


Kontakt

Kenneth Lyngsøe

Adm. Direktør 0045 21 29 60 71