Gå til indhold
IByen anbefaler VEGA-koncerter

Nyhed -

IByen anbefaler VEGA-koncerter

I denne uge guider iByen til efterårets bedste koncertoplevelser. På listen finder man seks artister, som kan opleves i VEGA. 

Det drejer sig om Cold Specks, Dirty Projectors, The Rumour Said Fire, First Aid Kit, Tina Dickow og The Tallest Man On Earth. De to sidstnævnte koncerter er dog allerede udsolgt. 

Cold Specks - 5. oktober i Store VEGA
Bag kunstnernavnet Cold Specks gemmer sig den canadiske soul pop-sangerinde Al Spx, der med sit debutalbum, I Predict A Graceful Expulsion, har imponeret anmelderne både herhjemme og i udlandet.

Ros fik Cold Specks også for sin koncert på årets Roskilde Festival, hvor Politikens anmelder i sin fem-stjernede anmeldelse bl.a. skrev: "Det var forbandet smukt, intet mindre". I det nye VEGA Magasin kan man blive klogere på Cold Specks, der bl.a. udtaler: "Jeg er glad for, at det går så godt, mest fordi jeg ikke er god til noget andet". Læs artiklen HER.

Cold Specks / 5. oktober i Store VEGA - Læs mere og køb billet

Dirty Projectors - 31. oktober i Store VEGA
Det eksperimenterende og avantgardistiske band Dirty Projectors udsendte den 9. juli deres sjette album med titlen Swing Lo Magellan.

Bandet stod bag et af 2009s mest anmelderroste albums, hvor numre som ”Stillness Is The Move” og ”Cannibal Ressource” lagde sig i spidsen. Pladen blev da også kåret til årets næstbedste internationale album af Gaffa.

Dirty Projectors / 31. oktober i Store VEGA - Læs mere og køb billet

First Aid Kit - 11. november i Store VEGA
Med et nyt anmelderrost album i bagagen er de svenske Söderberg-søstre Klara og Johanna klar til at indtage Store VEGA den 11. november.

Andet album fra duoen, The Lion’s Roar, er et sandt lille mesterværk, svøbt i medrivende og iørefaldende sangskrivning, der appellerer med både sødme og melankoli. Albummet har herhjemme bl.a. fået 5 stjerner af både Soundvenue og Gaffa. 

First Aid Kit / 11. november i Store VEGA - Læs mere og køb billet

The Rumour Said Fire - 25. november i Store VEGA
I denne uge offentliggjorde The Rumour Said Fire førstesinglen ”Dead Leaves” fra deres kommende albumDead Ends, som udkommer her i efteråret.

Singlen udkom præcis to år efter at bandet i 2010 udgav singlen ”Sentimentally Falling” og dermed fulgte op på succesen efter singlen ”The Balcony” fra gennembruds-ep’en The Life And Death of A Male Body.

The Rumour Said Fire / 25. november i Store VEGA - Læs mere og køb billet

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Relateret materiale

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark