Skip to main content

Rainbow Arabia ændrer stil med ny video

Nyhed   •   Jul 19, 2013 12:41 CEST

Los Angeles' synthpop-duo Rainbow Arabia har udsendt ny video til "Lacking Risk", der viser en mere sofistikeret side af bandet, der tidligere flirtede med østens rytmer og varulve!

Når duoen Rainbow Arabia, der består af ægteparret Tiffany og Danny Preston, gæster Ideal Bar den 10. september er det blandt andet med nummeret "Lacking Risk" fra bandets nye album FM Sushi. Her præsenterer de elegant og kølig storby-synthpop til billeder af den nattesorte metropol og byens lys samt Tiffany i et futuristisk outfit. Se den nye video her: 

Varulve i supermarkedet
Det er en noget anden stil, Rainbow Arabia her viser i forhold til deres tidligere udgivelser, hvor de i højere grad var inspireret af østens trommerytmer og mellemøstlige instrumenter. Det kunne især høres på deres to første ep'er, The Basta (2008) og Kabukimono (2009), der gjorde Pitchfork og NME meget interesserede i bandet.

Dengang var både den visuelle og musikalske stil en anden, og det kan ses i videoen til "Omar K" fra The Basta, hvor mor og datter fanges i et supermarked, mens de forvandles til varulve til skræk og rædsel for de andre folk på indkøb. Alt sammen til østlige trommerytmer og med en melodi, der kan lede tankerne hen på M.I.A. Se videoen her: 


På det nye album, FM Sushi, har Rainbow Arabia lagt den orientalske inspiration på hylden til fordel for inspiration fra 80'ernes synthpop og genrer som dubstep, techno og electronica. Forhåbentlig får vi det bedste fra begge verdener og Rainbow Arabias vidtfavnende lyd, når de gæster Ideal Bar til september. 

Rainbow Arabia / 10. september i Ideal Bar - Læs mere og køb billet

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar