Skip to main content

​Bliv en sømand af verden med Dodo i VEGA

Pressemeddelelse   •   Dec 01, 2015 10:00 CET

VEGA præsenterer
Bliv en sømand af verden med Dodo i VEGA
Lørdag den 26. marts gæster Dodo & The Dodos Store VEGA som en del af deres forårsturné. Bandet har gennem de sidste tredive år stået bag en ren kavalkade af hits, der er elsket på tværs generationer, og som vi alle kan skråle med på.

Der altid en særlig stemning, når det folkekære band Dodo & The Dodos besøger VEGA. Til foråret ligger de vejen forbi Store VEGA nærmere bestemt lørdag den 26. marts. Her du kan forvente en højenergisk koncert og et vuggende dansegulv. Der er ingen ”Bambi på Glatis”, når Dodo & The Dodos rutineret indtager scenen.

Tidligere på året besøgte Dodo Gad VEGA, hvor hun var med i VEGAs Sangskat, der havde til formål at hylde vores fælles musikalske arv. Et arrangement hvor også Suspekt, Silas Bjerregaard fra Turboweekend og Christian Hjelm også deltog.

Lev Livet Nu
”Lev Livet Nu”, og ladDodo Gad & The Dodos giver dig, hvad de har med sange som ”Vågner I Natten”, ”Gi’ Mig Hvad Du Har” og ”Sømand Af Verden”. Sange der gennem tiden har vokset sig større end Dodo & The Dodos - de lever deres eget liv. Det beviser bandet – og publikum – ved hver koncert. Siden debuten i 1986 har Dodo & The Dodo solgt 1,5 millioner plader, hvilket taler sit eget sprog om bandet mangeårige succes. Man kan tydeligt mærke, at bandet ”Vi Gør Det Vi Kan Li”. Se blot HER.

Fakta om koncerten:
Dodo & The Dodos
Lørdag den 26. marts 2016 kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
225 kr. + gebyr
Forsalg starter i dag via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere om koncerten med Dodo & The Dodos og køb billet.

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar