Skip to main content

Den succesfulde producer Diplo gæster Ideal Bar til Q&A

Pressemeddelelse   •   Aug 06, 2012 16:02 CEST

VEGA og Strøm Festival præsenterer
DEN SUCCESFULDE PRODUCER DIPLO GÆSTER IDEAL BAR TIL Q&A

Strøm Festival og VEGA giver interesserede publikummer en unik mulighed for at møde den ene af mændene bag dancehall-succesen Major Lazer, dj'en og produceren Diplo. Det sker onsdag 22. august kl. 18.00 i intime rammer i Ideal Bar - inden Major Lazer senere på aftenen spiller i Store VEGA.

Artist Talk med Copyflex som interviewer
I forbindelse med årets Strøm Festival afholdes der en række masterclasses, workshops og artist talks med festivalens kunstnere, nationale såvel som internationale. I forbindelse med Major Lazers koncert i Store VEGA 22. august slår Ideal Bar dørene op til en intim Q&A med duoens primus motor; Diplo. Her vil den succesfulde producer blive interviewet af aftenens den københavnske dj og producer Åsmund Boye aka Copyflex, der spiller support for Major Lazer til koncerten i VEGA.

Yderst alsidig kunstner
Udover at være dj og producer kan amerikanske Diplo bl.a. også skrive sangskriver og pladeselskabsstifter på sit visitkort. Diplo har, udover at lave sin egen musik, også arbejdet sammen med verdenskendte popartister som Beyoncé, No Doubt og Usher. Kunne man som publikum tænke sig et dybdegående indblik i musikbranchen samt en chance for at stille Diplo spørgsmål, er denne gratis artist talk i Ideal Bar en oplagt mulighed.

Opvarmning til koncerten med Major Lazer
Efter artist talk’en fortsætter oplevelserne med Diplo om aftenen, når han indtager scenen i Store VEGA som Major Lazer. Dancehall-duoen har stået bag nogle af de seneste års allerstørste klubhits og efter planenudkommer endnu et Major Lazer album til november. Så mon ikke Diplo har masser at tale om før koncerten den 22. august.

Fakta om Artist Talk med Diplo
Diplo (fra Major Lazer/US)
Onsdag 22. august kl. 18.00
Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Gratis entré
Læs mere om Diplos Artist Talk i Ideal Bar

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar