Gå til indhold
Electrofest med Leisure System + fabelagtigt supportnavn

Pressemeddelelse -

Electrofest med Leisure System + fabelagtigt supportnavn

VEGA og STRØM præsenterer
Electrofest med Leisure System + fabelagtigt supportnavn
Der bliver ikke lejlighed til at stå stille i Lille VEGA torsdag den 13. august, når klub-konceptet Leisure System sparker festen i gang. Derudover varmer copeland op for Bonobo

Resident dj-konceptet Leisure System, der som regel huserer på den legendariske berliner klub Berghain  sparker i gang i ordentlig omgang af en fest i Lille VEGA med den faste Dj Puzzle og tre friske navne i form af Holly Herndon, Visionist og Kuedo. Samtidig kan vi annoncerer fabelagtige supportnavne til Bonobo og Sohn. Det bliver henholdsvis copeland og very special guest Tomas Barfoed.

Dj Puzzle
Med over 10 års erfaring som producer og dj, når Leisure System har flyttet festen verden rundt, er dj Puzzle nærmest garant for et pulserende dansegulv. Han mixer sig gerne gennem et hav af forskellige genre for at piske stemningen op i nærheden af kogepunktet.

Holly Herndon
Den amerikanske artist Holly Herndons debutalbum Movement blev anmeldt til flotte 8.1 hos musikmagasinet Pitchfork, der var begejstret for hendes hybrid af moderne kompositioner, som hylder klubmusikken. Hun trækker på inspiration fra Pan Sonic, 90’er-techno fra Berlin og Birmingham samt pop dekonstruktivisten Laurie Anderson. Lyt til hendes seneste single ”Chorus”.  

Visionist
Som en af de førende djs på den revitaliserede grime-scene i England har dj og producer Visionist fyret op for fester siden 2011. Hans produktioner er meget særegne og langt fra klassiske. Grimen er epicenteret for hans musik, men der sniger sig også spor af hiphop, r&b og andre urbane genrer ind i mixet. Få en smagsprøve på stilen via Visionists Soundcloud.

Kuedo
Jamie Teasdale aka. Kueado var en af frontløberne på Englands dupstep-scene, men debutalbummet Severant fra hans nye projekt Kuedo, er væsentlig anderledes. Det er inspireret af soundtracket til filmen Blade Runner og blander de futuristiske rytmer med UK-rap og sydstats-hiphop. Forsvind ind i Kuedos fremtidslandskab med ”Truth Flood

Support til Bonobo 
Inden Bonobo koncerten den 12. august varmer sanger og produceren copeland op. Hun er bedst kendt som den ene halvdel af den meget eksperimenterende duo Hype Williams. Inga Copeland er nu klar til at lave musik under eget navn, og hun har netop udgivet det roste debutalbum, Because I’m Worth It. Lyt til hende via hendes Soundcloud.

Fakta om koncerten:
Leisure System (DE/US/UK)
Onsdag den 13. august. kl. 21
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 140 kr. + gebyr
Billetsalget starter senere i dag vi VEGAs hjemmeside og billetnet. 
Læs mere og køb billet til koncerten med Leisure System


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark