Skip to main content

Englands nye synthpop-stjerne Charli XCX klar til at give sit første soloshow i DK

Pressemeddelelse   •   Jun 26, 2013 13:00 CEST

VEGA & Beatbox Concerts præsenterer

Englands nye synthpop-stjerne Charli XCX er klar til at give sit første soloshow i Danmark

Den blot 20-årige sangerinde Charlotte Aitchison aka Charli XCX, der udgav sin roste debut i april, er en af Englands mest omtalte nye navne netop nu. Hun har tidligere på året spillet support for Ellie Goulding i Store VEGA, men spiller sin første koncert i Danmark som hovednavn, når hun indtager Lille VEGA den 17. oktober.

Original og anderledes pop a la Robyn og Santigold
Charli XCXs debut, der bærer titlen True Romance, indeholder bl.a. de populære singler ”You (Ha Ha Ha)” og ”You’re the One” og har fået mange gode anmeldelser, heriblandt 8.3/10 og mærkatet ”Best New Music” af musikmagasinet Pitchfork, 4/5 stjerner af den engelske avis The Guardian og 4/6 stjerner af Soundvenue.

Charli XCX får ros for sin originale og anderledes pop, der sammenlignes med f.eks. Robyn, Marina & The Diamonds og Santigold, og i anmeldelsen fra Pitchfork lyder det:

Charli XCX's approach to pop is similarly postmodern (how 90s does that sound?), pulling from moody 80s synth-pop, sassy turn-of-the-millennium girl groups, and state-of-the-art contemporary producers to create something distinctive and immediately memorable.
Læs hele anmeldelsen.

Albummet indeholder en catchy men samtidig alternativ synthpop, der trækker på både 80’ernes og 90’ernes pop og hiphop. Blandt producerne på pladen finder man Gold Panda og Ariel Rechtshaid, der også har produceret for bl.a. Vampire Weekend og Usher på hans hit ”Climax”.

Succes med Icona Pop-samarbejde og ep’er 
Debutalbummet har cementeret Charli XCX som et navn, man skal holde øje. Men hun havde allerede inden udgivelsen af True Romance formået at tiltrække sig en del opmærksomhed. Bl.a. på grund af nummeret ”I Love It”, som Charli XCX skrev og indspillede sammen med electropop-duoen Icona Pop. Sangen blev et kæmpe hit og et gennembrud for både Icona Pop og Charli XCX.

Den kreative sangerinde har desuden udgivet to ep’er, You're the One (2012) og iTunes Festival: London 2012 (2012), der tilsammen affødte singlerne ”You’re the One”, ”Nuclear Seasons” og ”Stay Away”, som kraftigt hævede forventningerne til debutalbummet.

Det er nu på gaden, og man kan roligt glæde sig til at høre det live, når den alternative popsangerinde giver sin første solokoncert i Danmark.

Fakta om koncerten
Charli XCX (UK)
Torsdag den 17. oktober kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
140 kr. + gebyr
Forsalget starter fredag den 28. juni kl. 10.00 via VEGAs hjemmeside, Billetlugen og i Fona-butikker.Læs mere og køb billet til koncerten med Charli XCX i Lille VEGA.


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar