Gå til indhold
Få lektion i beskidt garagerock med The Jon Spencer Blues Explosion i VEGA

Pressemeddelelse -

Få lektion i beskidt garagerock med The Jon Spencer Blues Explosion i VEGA

VEGA præsenterer
Få lektion i beskidt garagerock med The Jon Spencer Blues Explosion i VEGA
Den legendariske trio The Jon Spencer Blues Explosion er tilbage i VEGA med deres kæmpe bagkatalog og nyeste album Meat + Bone, klar til at rocke løs tirsdag den 22. juli i Lille VEGA.  

Fuld smadder i over 20 år
På scenen og i studiet har Jon Spencer flået den amerikansk garagerock-scene fra hinanden og genopbygget den med sådan en vildskab og hæmningsløshed, at det svært at tro, der er noget tilbage. Men det er der! På trods af at trioen har over 20 år på bagen, er Jon Spencer og hans soniske terrorister stadig god for en vital og beskidt omgang oldschool rock’n’roll. Læs blot denne malende Gaffa-anmeldelse fra bandets koncert i Odense sidste år.

The Blues Explosion er støjende, legesygt, dansende, tungt, individualistisk og komplet ligeglad med, hvad vi synes. Musikken har travlt, den skal videre, lige indtil det øjeblik hvor den stopper op og skal vise os noget. Publikum er hovedsagligt mænd over 30, som gladeligt lader bussemænd blive rystet ud af næsen, hver gang Bauer og Spencer hugger i samtidig. Det vibrerer så dejligt i næsen. Sådan noget musik laver piger altså aldrig. Bussemandsmusik.”

Trioens musik har været stor inspiration for bl.a. White Stripes, The Strokes og The Hives.

Ingen playliste
Efter en lang pause fra turnélivet og studiet udsendte bandet i 2012 deres seneste album Meat + Bone, som de stadig turnerer med. Man kan sandsynligvis forvente en blandet playliste til koncerten i VEGA, da The Jon Spencer Blues Explosion er kendt for at gå på scenen uden nogen plan for, hvad de vil spille. De plukker bare lidt fra deres næsten 30 samlede udgivelser.

Meat + Bone er mixet af Spencer selv uden nogle ”special guests”, som bandet ellers har en forkærlighed for at invitere med i stort tal på deres produktioner. Albummet udkom i hælene på flere genudgivelser af bandets bagkatalog i 2010 i form af klassikere som Extra Width, Orange og Now I Got Worry.

Trioen er Jon Spencer på guitar og vokal, Judah Bauer på guitar og Russell Simins bag trommerne.

Fakta om koncerten
The Jon Spencer Blues Explosion (US) 
Tirsdag den 22. juli kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
200 kr. + gebyr
Billetsalg starter senere i dag via VEGAs hjemmeside og Billetnet. 
Læs mere og køb billet til koncerten med The Jon Spencer Blues Explosion.



Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark