Gå til indhold
Festen fortsætter i Ideal Bars weekend-klub!

Pressemeddelelse -

Festen fortsætter i Ideal Bars weekend-klub!

VEGA præsenterer
Festen fortsætter i Ideal Bars weekend-klub! 
Ideal Bars nye weekend-klub har nu været i gang i en lille måneds tid med masser af glade gæster og god fest. Weekendbaren fortsætter, og det betyder, at du hver fredag og lørdag kan nyde en festlig aften med lækre cocktails og stort dansegulv i Ideal Bar. Her kan du hver weekend slå dig løs i lækre omgivelser med erfarne dj's.

Lækre drinks og gode tilbud i baren
Fredag og lørdag aften er i Ideal Bar - weekend helliget fest, dans og lækre cocktails. Udover shakede herligheder byder baren også på udvalgte tilbud hver weekend samt billige ølpriser. I denne uge kan du for eksempel nyde en drink med Jameson, Ginger Ale og Lime for 40 kr. 

Festen fortsætter efter koncerter fredag og lørdag
Hvis du allerede er til koncert i Store eller Lille VEGA og har lyst til fortsætte festen eller en ekstra øl bagefter, kan du automatisk få overført dit overtøj til garderoben i Ideal Bar. Der er selvfølgelig ikke kun adgang for koncertgæster. Alle velkomne og der er gratis entré.

Stemningen i baren er som til en god privatfest med plads på dansegulvet til at vise dine bedste moves og en af de otte faste djs sørger for en gennemført musikoplevelse.

Djs’ene kommer til at spille alt lige fra house, over nu-disco, R&B, soul, og gamle disco-tracks. Musikken er vores røde tråd og garanti for en fantastisk aften i byen. I dansebaren vil du nemlig opleve samme stil og service, som du kender fra resten af VEGA.

De otte faste djs er: 
Rasmus Backhaus– Unik og erfaren dj, der har remixet for Kenneth Bager og Hess Is More.
Jason Rivera aka DJ Whut – Blid strøm af danseglad hiphop, reggae/dancehall og funk.
Alex Puddu - Dj Alex De Large – Erfaren herre med forkærlighed for soul, motown, R&B klassikere, funk/boogie og disco.
Christian d'Or – Kun vinyler fra disco-connaisseuren, der har været medvirkende til at discoen kom tilbage til Københavns natteliv.
Micki & Jonas Borneland -  Brødre med speciale i elektroniske beats og nu-disco
Frederick Lehmann – Varme og organiske sets med 70’er – 80’er funk/soul, neosoul og house.
Dj Gul – Faverig blanding af electropop, nu disco, new wave, 80’er synthpop og italo disco funk og R&B.
Workout crew -Et dj-hold, som leverer disco og boogie med udstik til de gode house og hiphop rytmer.

Hvis du savner den gode stemning fra dagene i VEGA Natklub, skal din bytur gå forbi Enghavevej 40. 

Fakta om Ideal Bar Weekend
Ideal Bar – Weekend 
Hver fredag og lørdag 
Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Entre: Gratis 
Læs mere om Ideal Bar Weekend.

Ideal Bar har netop været igennem en totalrenovering, og med mere end 60 koncerter årligt, er Ideal Bar i den grad blevet VEGAs vigtige tredje koncertscene med et primært fokus på talentudvikling.  Men også med plads til gode fester hver weekend efter koncerterne!

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark