Gå til indhold
Fornyelse af bestyrelsen i VEGA – Musikkens Hus

Pressemeddelelse -

Fornyelse af bestyrelsen i VEGA – Musikkens Hus

Ved det konstituerende bestyrelsesmøde d. 3. juni 2013 blev der valgt to nye medlemmer ind i bestyrelsen for VEGA – Musikkens Hus:

  • Steffen Kretz, erfaren nyhedsvært, redaktør og udenrigskorrespondent hos DR gennem en lang årrække og desuden forfatter og foredragsholder.
  • Lars Sandahl Sørensen, Partner i Flensby & Partners, professionel bestyrelsesmedlem og med erfaring som koncerndirektør hos bl.a. ISS, SAS og Visit Denmark. Derudover uddannet fra blandt andet Stanford University.

Bestyrelsesformand Tina Brage Vabø, tidligere direktør for VEGA fra 1997-2006, blev genvalgt som formand for bestyrelsen i VEGA.

Den daglige ledelse varetages stadigvæk uændret af direktør Steen Jørgensen.

Udtrædelse
Bestyrelsesmedlem Vagn Sørensen flytter til udlandet og har ved ovenævnte bestyrelsesmøde derfor valgt at udtræde af bestyrelsen for VEGA. Vagn Sørensen har været medlem af bestyrelsen i VEGA siden 2010.

"VEGA skylder Vagn Sørensen en stor tak for hans indsats og fremme for vores strategiske processer. Fremtiden ser meget spændende ud for VEGA og for de udviklingsprocesser vi har sat i gang. Jeg ser derfor frem til de to nye medlemmers bidrag til denne proces og fokus på, at VEGA skal være et af Europas bedste spillesteder." - Tina Brage Vabø, bestyrelsesformand i VEGA

Bestyrelsen i VEGAs sammensætning per 3. juni 2013:

  • Tina Brage Vabø (formand), direktør, Scanpublisher A/S
  • Lars Sandahl Sørensen (ny), Partner i Flensby & Partners
  • Steffen Kretz (ny), vært og redaktør, Danmarks Radio
  • Bo Linnemann, partner og kreativ direktør, Kontrapunkt
  • Bo Rygaard, direktør, Dreyers Fond
  • Henrik Ib Jørgensen, direktør, Muskelsvindfonden
  • Signe Lopdrup, Administration Director, Roskilde Festival
  • Tine Fischer, festivaldirektør, CPH:DOX

Bestyrelsen fungerer både som bestyrelse for Det Rytmiske Musikhus’ Fond og for Koncertvirksomhedens Fond.

For yderligere oplysning kontakt venligst
Tina Brage Vabø
Bestyrelsesformand, VEGA
email: tbv@scanpublisher.dk
Tlf. +45 40 92 80 00

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark