Gå til indhold
Frankie Teardrop fejrer 1-års jubilæum på fredag

Pressemeddelelse -

Frankie Teardrop fejrer 1-års jubilæum på fredag

Frankie Teardrop fejrer 1-års jubilæum på fredag
Ideal Bars rockklub, Frankie Teardrop, fejrer på fredag den 31. august 1-års jubilæum. Det sker med livekoncerter med nikolas (Escho), Ring Them Bells, et surprise live-act og et stort dj-line-up.

Gæsterne til Frankie Teardrops jubilæum kan feste til livemusik fra det nye danske band nikolas (bestående af 2/3 dele af Thulebasen og 1/3 af folk fra Escho), det psykedeliske rock'n'roll-band Ring Them Bells samt et (støjende, dronende og energisk) special surprise live act.

Blandt de mange dj’s, der fra kl. 22 bidrager til festlighederne i Ideal Bar, finder man Nina Birgitte Castenskiold, Maja Malou Lyse, Cille Veje og selvfølgelig fødselarerne fra Frankie Teardrop-familien.

Entréen til Frankie Teardrop 1 Year Anniversary er gratis.

1 år med Frankie Teardrop
For et år siden grundlagdes Ideal Bars faste fredagsklub Frankie Teardrop, der hver fredag fortolker rockhistorien igennem seks årtier.

De forskellige årtier 50' & 60'erne, 70'erne, 80'erne og 90' & 00'erne har hver deres fredag og bliver udforsket i alle afkroge – både for at udfordre gæsterne, men i lige så høj grad for at udfordre dj's og gæste-dj's. Som et nyt tiltag og for at udvide Frankie Teardrops musikprofil, åbner klubben op for genrerne og byder dette efterår på flere udfordrende og interessante genrer.

Klubben styres af fire profiler fra det københavnske musik-/klubmiljø, henholdsvis Esben Weile, Cille Jørck, Dj Gul (Kenni Korvette) samt Tobias Winberg, der står for musikken og festerne.

Værterne sørger også for en brobygning mellem Københavns subkulturer og klubben. Frankie Teardrop er hermed klubben med plads til alternative toner, det skæve, undergrunden og frem for alt rock, man kan danse til.
Læs mere om Frankie Teardrop.

Fakta om arrangementet:
Frankie Teardrop 1 Year Anniversary
Dj’s: Nina Birgitte Castenskiold, Maja Malou Lyse, Cille Veje, Frankie Teardrop-familien 
Live: nikolas (Escho), Ring Them Bells, og surprise live-act.
Fredag den 31. august kl. 22-05
Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Gratis entré
Læs mere om Frankie Teardrop 1 Year Anniversary i Ideal Bar

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Relateret materiale

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark