Skip to main content

​Hitkometerne Jung fanger dig med tekster som flytter ind i dit øre

Pressemeddelelse   •   Okt 11, 2019 15:00 CEST

VEGA præsenterer
Hitkometerne Jung fanger dig med tekster som flytter ind i dit øre
Den danske trio har taget Danmark med storm, og den 1. april er Jung klar til at fylde Lille VEGA med nærværende lyrik og catchy melodier.

I forsommeren overraskede Jung alt og alle med singlen ”Jeg skal nok vente”, hvor rock blev blandet med elektroniske elementer og tankevækkende lyrik. I videoen til nummeret ser man skuespilleren Roland Møller(Under sandet, Underverden, Nordvest m.fl.) køre gennem sommerlandskabet.

Debutsinglen blev i september måned fulgt af nummeret ”Hun kommer tilbage”, som også blev et radiohit og udvalgt som P3s Uundgåelige. Jung fortæller om nummeret:

Som menneske sker det, at man finder sig selv helt derude, hvor det næsten er svært at komme tilbage. Også selvom det bare er en nat. Når man vender tilbage derfra, så kan det ske, at du har såret folk på vejen, oftest dem der står dig allermest nær. ‘Hun kommer tilbage’ er både en hyldest til rejsen - at komme væk fra sig selv. Og det menneske der lykkeligvis stadig står klar til at tage imod, når du er hjemme igen.”

Jung består af Michael Hovmand på keyboard, Sigurd Boesen på guitar og Jonas Jung på sang. Michael og Jonas er gymnasievenner fra Frederikssund, mens Sigurd stammer fra Middelfart, og de har lavet musik sammen i godt to år. Trioen håber på at kunne lave musik, der er almengyldig og samler generationerne.

Vi er alle tre meget almindelige drenge, der håber at kunne kommunikere nogle af de følelser, vi alle sammen hele tiden står overfor. Vi håber (beskedent), at vores musik kan være med til at samle generationerne. Både når alting er skønt, og når alting bliver sværere. Det forsøger vi at gøre med en lyd, som er let tilgængelig, genkendelig, men med en vision om at skabe et dybt, åbent og fremadskuende lydunivers

Fakta om koncerten:
Jung (DK)
Onsdag d. 1. april kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 160 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.  
Læs mere om og køb billet til koncerten med Jung.

VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.